Weekendguide med Letbanefest, Pyrus og juleklip

Weekendguide med Letbanefest, Pyrus og juleklip

Foto: 100 børnedage på DOKK1

Den allersidste weekend før juleaften er over os, og rigtig mange kæmper for at nå i hus med de sidste julegaver og indkøb, så julefreden for alvor kan sænke sig.

Weekenden byder også på et par julearrangementer, som den sidste julestress kan krydres med.

Rigtig god fornøjelse!

Juleforestilling for børn på DOKK1
Skovnisserne skal holde jul med deres gode venner, egernet og musen. Mens grøden koger færdig, skal de ud i skoven og hente et juletræ. Men i skoven bor en troldefar med sine små troldeunger. De er ikke blevet inviteret med til julefest – og så er julefreden brudt. En stemningsfyldt og levende forestilling for de 3-6 årige, hvor børn blandt publikum kommer på scenen og spiller med. Præsenteres af Børnekulissen

Skovnissernes jul, DOKK1, lørdag den 16. december klokken 11-11.40. Det er IKKE muligt at booke billetter til denne event. Pladserne fordeles efter “først til mølle” princippet 

Juleshow med Pyrus i City Vest
Kom, dans og syng med på alle de kendte Pyrus-sange, når nissen Pyrus, kendt fra “Alletiders jul”, kommer til City Vest lørdag den 16. december.

City Vest, Gudrunsvej 7, 8220 Brabrand, lørdag den 16. december klokken 12 (gratis adgang).

Folkets Letbaneåbning – klag eller bag
Det bliver både for børn og voksne, når Aarhus borgere mødes til byens største sammenskudsgilde i forbindelse med Letbanens måske/måske ikke-åbning i denne weekend. Om Letbanen kører med mennesker er arrangørerne ligeglade med – formålet med arrangementet er, at fejre at aarhusianerne står sammen om at skabe løsninger og smil i stedet for bare at klage. Der vil være tale ved borgmester Jacob Bundsgaard, Letbanebingo, lodtrækning mellem en masse præmier, gratis gløgg, æbleskiver, saftevand og kage.

Folkets Letbaneåbning, Lørdag den 16. december klokken 12-12 på Havnepladsen, Skolebakken, 8000 Aarhus C (gratis adgang).

LÆS OGSÅ: Fem børnevenlige stop på Letbanen

Julemandens værksted på Naturhistorisk Museum
Den sidste søndag inden december julehygges der for fulde hammer på Naturhistorisk Museum. Museet sørger for gratis naturmaterialer fra naturens skatkammer, som du med kreativ snilde kan forvandle til de flotteste juledekorationer og julepynt. Naturhistorisk Museum holder åbent for julemandens værksted alle adventssøndage frem til jul.

Naturhistorisk Museum, Wilhelm Meyers Alle 10, 8000 Aarhus C, søndag den 17. december klokken 10-16. Arrangementet er gratis, når entreen til museet er betalt (gratis under 18 år).

Juleklip på Skovmøllen
I alle weekender frem mod juleaften, byder den gamle vandmølle, Restaurant Skovmøllen, velkommen indenfor til juleklip og hygge. Det sker i samarbejde med Moesgaard Museum. Hygge og klippe-klistre foregår på 1. sal, hvor der er stillet frem til en dejlig eftermiddag i kreativitetens tegn. Restauranten serverer selvfølgelig også æbleskiver, gløgg og varm kakao.

Skovmøllen, Skovmøllevej 51, 8270 Højbjerg. Der er åbent for julehygge 16.-17. december og 23. december – alle dage klokken 13-17.

Europæisk julestemning på byens torve
I anledning af kulturbyåret står Aarhus City bag tre julemarkeder på Lille Torv, Store Torv og Bispetorv. Du og ungerne kan glæde jer til europæisk julemarked samt nostalgiske forlystelser særligt for børnene i Zirkus Nemos ”Hjule”-univers. Der vil være smukt udsmykkede juleboder, som tilbyder alskens julelækkerier, specialiteter og gaveidéer fra op mod 20 europæiske lande.

Julemarkedet på Lille Torv, Store Torv og Bispetorv kan opleves til og med fredag 22. december 2017.

Besøg byens største nisselandskab
Årets juleudstilling i Storcenter Nord er en rejse i historier, eventyr og magi. Formålet er at skabe en oplevelse for både børn og voksne, som man kan suge til sig. Her kan du og dine børn opleve de mekaniske nisser og dyr og vinke til en nisse i flyvemaskine oppe i loftet. Udstillingen er skabt og sammensat specielt til Storcenter Nord.

Udstillingen står til og med 31. december i Storcenter Nord

Magisk jul i Friheden
I Friheden er der ligesom sidste år skruet max op for hygge og julerier. Glæd dig til at kunne spadsere gennem den 70 meter lange lystunnel med 50.000 LED-lys, oplev mere end 16 kilometer juleranker og mere end 3000 udendørs julekugler, som får parken til at funkle og vækker julestemningen hos store og små. Når lækkersulten melder sig, kan I se frem til at besøge den i år endnu større bodeby med klassiske julelækkerier og spændende julemad fra Kødbyens Mad & Marked.

Jul i Friheden, Skovbrynet 5, 8000 Aarhus C, indtil søndag den 30. december 

 

Jul i Den Gamle By
I nogle familier er det først rigtigt jul, når familien har været et smut forbi Jul i Den Gamle By. Her kan I opleve julen, som den er blevet fejret gennem århundreder. Der er juleudstillinge for både børn og vokse, og masser af små søde og sjove gaver i de historiske butikker, samt julemarked med julemad, godter og varme drikke. Se det fyldige program her.

Jul i Den Gamle By, lørdag den 18. november til lørdag den 30. december. 

 

Skøjtebanehygge for hele familien
Hvad er mere hyggeligt end en tur på skøjtebanen for store og små? Skøjtebanen ved Musikhuset åbner fredag den 1. december klokken 14. Der er gratis skøjteleje til de første 50, der står klar til at indtage isen. Herefter koster det 45 kroner pr. par – og 55 kroner for slibning af skøjter. Udlejningen af skøjter slutter 30 minutter før lukketid.

Åbningstiderne er mandag-onsdag klokken 12-18, torsdag-fredag klokken 12-20 og lørdag-søndag klokken 10-17.

Jul som i gamle dage på Gammel Estrup
I weekenderne op til jul er der gang i juleforberedelserne  på Gammel Estrup. I Herregårdskøkkenet bliver der lavet gammeldags julesul på det store brændekomfur, og i bageværkstedet kan børn og barnlige sjæle selv kreere deres egne peberkagefigurer efter Gammel Estrups hundrede år gamle opskrift. I herregårdens stuer kan man hjælpe stuepigerne med at klippe julepyntog så få sig en dans om det store juletræ i Riddersalen.

Gammel Estrup – Herregårdsmuseet, Randersvej 2, 8963 Auning, helt frem til lillejuleaften, plus 27., 28. og 29. december. Tirsdag-fredag klokken 10-15, og i weekenden 10-16 (gratis).

 

 

Julemandsshow hver dag frem til Jul
Hver evig eneste dag frem til jul, kan du og ungerne opleve Byens Bedste Julemand i foyeren ved hovedindgangen. til Storcenter Nord. Showet indeholder masser af tryl, sang, sjov og ballade.

Julemanden optræder alle dage fra den 1. til den 23. december. Hverdage klokken 11 og 16, samt lørdage og søndage klokken 11, 14 og 17 i foyeren.

Mød julemanden i City Vest
Julemanden har travlt i december, for han kan også mødes i City Vest, hvor han står klar til at sige hej til børnene fredag, lørdag og søndag. Julemanden sidder i det store juleland fredag klokken 15, 16 og 17 og lørdag/søndag klokken 11, 12 og 13.

City Vest, Gudrunsvej 7, 8220 Brabrand fra 1. december til 23. december (gratis)

 

 

 

 

 

 

 

 

NB! Vi opdaterer løbende denne guide – hvis du vil have dit julearrangement med på listen, så send os en mail på info@kidsaarhus.dk