Weekend: Seebach, Ramajetter og juletræstænding

Weekend: Seebach, Ramajetter og juletræstænding

Foto: Visit Aarhus/ Den Gamle By

Juletræstænding på Rådhuspladsen, Rasmus Seebach i Bilka i Tilst og en hulens masse julearrangementer.

Det er blevet weekend, og vi giver dig overblikket! 

Skøjtebanehygge for hele familien
Hvad er mere hyggeligt end en tur på skøjtebanen for store og små? Skøjtebanen ved Musikhuset åbner fredag den 1. december klokken 14. Der er gratis skøjteleje til de første 50, der står klar til at indtage isen. Herefter koster det 45 kroner pr. par – og 55 kroner for slibning af skøjter. Udlejningen af skøjter slutter 30 minutter før lukketid.

Skøjtebanen åbner 1. december klokken 14. Åbningstiderne er herefter mandag-onsdag klokken 12-18, torsdag-fredag klokken 12-20 og lørdag-søndag klokken 10-17.

Julemandsshow hver dag frem til Jul
Hver evig eneste dag frem til jul, kan du og ungerne opleve Byens Bedste Julemand i foyeren ved hovedindgangen til Storcenter Nord. Showet indeholder masser af tryl, sang, sjov og ballade.

Julemanden optræder alle dage fra den 1. til den 23. december. Hverdage klokken 11 og 16, samt lørdage og søndage klokken 11, 14 og 17 i foyeren.

Mød julemanden i City Vest
Julemanden har travlt i december, for han kan også mødes i City Vest, hvor han står klar til at sige hej til børnene fredag, lørdag og søndag. Julemanden sidder i det store juleland fredag klokken 15, 16 og 17 og lørdag/søndag klokken 11, 12 og 13.

City Vest, Gudrunsvej 7, 8220 Brabrand fra 1. december til 23. december (gratis).

LÆS OGSÅ: Den kæmpestore guide til julehygge for hele familien

Julegalop i Musikhuset
Kom og syng med og dans til julens sange og danse, når musik- og bevægelseslærerne på Aarhus Musikskole afholder julegalop i foyeren i Musikhuset. Rigtige nisser spiller i orkesteret, mens nissemor og julemænd får alle i gang på dansegulvet.

Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C, lørdag den 2. december klokken 10 (gratis).

Mød Chase og Marshall fra Paw Patrol
Lørdag den 2. december kan du og ungerne komme i nærkontakt med Chase og Marshall fra Paw Patrol. Det foregår i City Vest fra klokken 11-15.

City Vest, Gudrunsvej 7, 8220 Brabrand, lørdag den 2. december klokken 11-15 (gratis adgang).

Rasmus Seebach skriver autografer i Bilka
En af ungernes allerstørste favoritter, Rasmus Seebach, kommer lørdag til Bilka i Tilst, hvor han skriver autografer i forbindelse med udsendelsen af sangerens nyeste album “Før vi mødte dig”, som netop er udkommet.

Rasmus Seebach skriver autografer i Bilka i Tilst lørdag den 2. december fra klokken 14-15.

Ramajetternes Juleshow kommer til Bruuns Galleri
Måske kender du allerede Øvst og Finn Falk fra Ramajetterne på Ramasjang, ellers er der god mulighed for at læse dem at kende, når DR sender Ramajetternes Jul som julekalender på DR Ramasjang. Søndag den 3. december kan du og ungerne også møde de to dukker – det sker klokken 11, hvor der er juleshow foran Bahne på 1. sal i Bruuns Galleri.

Ramajetternes Juleshow, Bruuns Galleri, 1. sal ved Bahne, søndag den 3. december klokken 11 (gratis adgang).

Mød Mumitroldene i City Vest
Søndag den 3. december er der mulighed for at møde Mummitroldene, der gæster City Vest med masser af aktiviteter og konkurrencer. Mød Mumitroldene fra klokken 11-15.

City Vest, Gudrunsvej 7, 8220 Brabrand, lørdag den 2. december klokken 11-15 (gratis adgang).

Julemandens værksted på Naturhistorisk Museum
Den sidste søndag inden december julehygges der for fulde hammer på Naturhistorisk Museum. Museet sørger for gratis naturmaterialer fra naturens skatkammer, som du med kreativ snilde kan forvandle til de flotteste juledekorationer og julepynt. Naturhistorisk Museum holder åbent for julemandens værksted alle adventssøndage frem til jul.

Naturhistorisk Museum, Wilhelm Meyers Alle 10, 8000 Aarhus C, søndag den 3., 10.,  og 17. december klokken 10-16 (gratis, når entreen til museet er betalt (gratis under 18 år).

Godsbanens julemarked
På Godsbanen er der julemarked i weekenden 2. og 3. december. Her vil der være masser af dejlig julestemning, boder med design og kunsthåndværk, åbne værksteder, god mad, musik, juletræssalg og hyggelige aktiviteter. Kødbyens Mad & Marked fylder den Rå Hal med alskens lækkerier og skønne juledufte fra vafler, pandekager, chokolade, klassisk julebag, grød, gløgg og meget andet.

Godsbanen, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C, lørdag den 2. og søndag den 3. december, begge dage klokken 11-17 (gratis entre).

LÆS OGSÅ: Den kæmpestore guide til julehygge for hele familien

Julemarked på Det Grønne Museum
Det Grønne Museum, der ligger i Auning som nabo til Gammel Estrup – Herregårdsmuseet, holder i weekenden den 2.-3. december julemarked. Det store julemarked byder på talrige stande med kvalitetsprodukter og kunsthåndværk. Den gode julestemning bliver desuden hjulpet godt på vej af julemusikken og duften af gløgg og æbleskiver.

Julemarked på Det Grønne Museum, Randersvej 4, 8963 Auning, åbent lørdag den. 2. og søndag den 3. december, begge dage klokken 10-16 (entré 50 kroner, børn gratis).

Juleklip på Skovmøllen
I alle weekender frem mod juleaften, byder dem gamle vandmølle, Restaurant Skovmøllen, velkommen indenfor til juleklip og hygge. Det sker i samarbejde med Moesgaard Museum. Hygge og klippe-klistre foregår på 1. sal, hvor der er stillet frem til en dejlig eftermiddag i kreativitetens tegn. Restauranten serverer selvfølgelig også æbleskiver, gløgg og varm kakao.

Skovmøllen, Skovmøllevej 51, 8270 Højbjerg. Der er åbent for julehygge 2.-3. december, 9.-10. december, 16.-17. december og 23. december – alle dage klokken 13-17.

Juleværksted for børn i Bruuns Galleri
Søndag over middag er der juleværksted hos Cafe Pascucci, som ligger på 1. sal i Bruuns Galleri. Der skal klippes og klistres med karton, glimmer, vat, nisser, gran, appelsiner og nelliker. Og der vil være gratis kakao og julesnacks, samt en overraskelse til alle børn der deltager. Der er to hold – hold 1 klokken 12-13.30 og hold 2 klokken 14-15.30. Det er gratis for børn at deltage, men det er nødvendigt med tilmelding forud på cecillie@pascucci.dk (først til mølle).

Cafe Pascucci, Bruuns Galleri 1. sal, M.P. Bruuns Gade 25, 8000 Aarhus, søndag den 3. december klokken 12 og 14.

Jul som i gamle dage på Gammel Estrup
I weekenderne op til jul er der særligt gang i juleforberedelserne på Gammel Estrup. I Herregårdskøkkenet bliver der lavet gammeldags julesul på det store brændekomfur, og i bageværkstedet kan børn og barnlige sjæle selv kreere deres egne peberkagefigurer efter Gammel Estrups hundrede år gamle opskrift. I herregårdens stuer kan man hjælpe stuepigerne med at klippe julepyntog så få sig en dans om det store juletræ i Riddersalen.

Gammel Estrup, Randersvej 2, 8963 Auning, lørdag den 2. december og helt frem til lillejuleaften. Tirsdag til fredag klokken 10-15, og i weekenden 10-16 (gratis for børn).

Flotte designs på Arkitektskolens julemarked
Arkitektskolens traditionsrige julemarked holdes i weekenden den 2.-3. december. Her bliver 50 boder fyldt op med flotte designs og julegaveideer. Markedet holdes i arkitektskolens kantine, samt laderne syd og nord i tilstødende gård.

Arkitektskolen, Nørreport 20, 8000 Aarhus C, lørdag den 2. og søndag den 3. december klokken 10-17 (gratis entré).

LÆS OGSÅ: Den kæmpestore guide til julehygge for hele familien

Borgmesteren tænder byens juletræ
Vær med, når det kæmpestore juletræ på rådhuspladsen tændes af borgmesteren. Det foregår på den første søndag i advent med julemusik, koncert og fællessang. Arrangementet starter klokken 16, og træet tændes cirka 16.10.

Rådhuset, Rådhuspladsen, 8000 Aarhus C, byens juletræ tændes søndag den 3. december klokken 16.

 

En Lille Sonate from Teatret Gruppe 38 on Vimeo.

Gruppe 38 jule(u)hygger med Grimm-eventyr
Det bliver en anelse uhyggeligt, når Teatret Gruppe 38 i december byder julen velkommen med forestillingen “En lille sonate” af Brødrene Grimm (se trailer herover). Forestillingen er for børn fra seks år. Varigheden er 40 minutter.

Teatret Gruppe 38, Mejlgade 55B, 8000 Aarhus C, søndag den 3. til onsdag den 20. december (forskellige spilletidspunkter kan ses her).