Rollespil, lagersalg og workshops – det er blevet weekend

Rollespil, lagersalg og workshops – det er blevet weekend

Foto: Carsten Mol /DR

Denne weekend står i børnelitteraturens tegn i forbindelse Hay Festival Aarhus, der foregår på DOKK1, og har mere end 150 gratis events for børn.

Men der foregår også andre børnevenlige ting denne weekend, og dem har vi samlet til dig herunder.

God fornøjelse!

Rollespil på Gammel Estrup
Alle børn fra 12 år er inviteret til at være med, når der i anledning af Kulturnatten på Djursland er historisk rollespil på Herregårdsmuseet Gammel Estrup. I rollespillet bevæger deltagerne sig tilbage til renæssancen, og man skal som medlem af det mægtige rigsråd være med til at bestemme Danmarks skæbne. Gratis adgang.

Herregårdsmuseet Gammel Estrup, Randersvej 2, 8963 Auning. Det er gratis at være med til rollespillet, som foregår ved Orangeriet

Rigsrådspillet foregår i Orangerierne på Gammel Estrup 27. oktober klokken 17-20.

Litteraturfestival for børn
Weekenden igennem er der international børnelitteraturfestival på DOKK1. Og det er ikke hvilken som helst festival, der kommer til byen – nej, det er første gang nogensinde, der er børnelitteraturfestival i Danmark. I løbet af de fire dage, festivalen varer, er der mere end 150 forskellige arrangementer, foredrag, film, workshops og events – og det hele er gratis.

Hay Festival Aarhus, DOKK1, torsdag den 26. til søndag den 29. oktober. Program og billetter finder du her

Lækre sager til en billig penge
Det er et af de virkelig lækre lagersalg, der lørdag løber af stabelen i Egå. Her er by KlipKlap, Huttelihut, Malling Living, FUB, Shop Ernst og Filigrantræ gået sammen om at sælge ud af godterne på lagersalget, der har åbent fra klokken 9-16. Der er gratis kaffe, kakao, the og kafe til alle.

Lagersalget foregår på Gåseagervej 14, 8250 Egå, lørdag den 28. Oktober klokken 9-16.

Prøv at spille volley
Lørdag er der muligehed for at se showkamp, og selv at komme til at spille volleyball, når Aarhus Studenternes Volleyballforening og DGI Østjylland inviterer alle børn og deres forældre og bedsteforældre til showevent i Ceres Park og Arena. Dagen byder blandt andet på legelang, ansigtsmaling, showkamp og UV-volley i mørke.

Volley-event, Ceres Park, 8000 Aarhus C, lørdag den 28. oktober klokken 10-16. Voksne 30 kroner, børn 15 kroner. 

LÆS OGSÅ: Forældrevenlig guide til halloween

Bage-Micki overrækker pris
Lørdag 28. oktober er forfatteren til Danmarks hyggeligste kagebog, Micki Cheng, kendt fra DRs Den Store Bagedyst og DR Ultras Sorte Kageshow, vært, når prisen til vinderne af konkurrencen 500 ord overrækkes. Det sker klokken 12 på DOKK1. Vinderne af konkurrencen får deres historie udgivet på forlaget Gyldendal med illustrationer af en professionel illustrator. Priserne overrækkes lørdag klokken 10.

Hay Festival Aarhus, DOKK1, lørdag den 28. oktober klokken 10

Da far var en lille pige
Det er blevet tid til endnu et indslag i kulturbyårets event på DOKK1, 100 børnedage, som i dag præsenterer den kreative workshop “Da far var en lille pige”. Kom og hør historier, og gæt hvilke der er sande, og hvilke der er løgn. Workshoppen henvender sig til de 3-8 årige, og det varer cirka 60 minutter. Det er gratis at være med, og billetterne fordeles efter først-til-mølle-pincippet.

Da far var en lille pige, Børnelab på DOKK1, Hack Kampmanns Plads, 8000 Aarhus C, lørdag den 28. oktober klokken 11-12

Motorik- og sanseworkshop for 3-4 årige
Det bliver både sjovt og lærerigt, når der lørdag er workshop for de 3-4 årige (og deres forældre) i BjørengKlinik. Workshoppen byder på en masse sjove og spændende øvelser, der både udfordrer og styrker motorikken – og tester grundsanserne.

BjørengKlinik, Christiansgade 8, st., 8000 Aarhus C, lørdag den 28. oktober klokken 12.30-14. Billetter á 150 kroner bookes her (gælder for et barn og en voksen)

Orlapriser deles ud på DOKK1
Søndag 29. oktober kåres vinderen af børnenes helt egen litteraturpris: Orlaprisen. Blandt de mange nominerede forfattere til Orlaprisen er blandt andre Anders Matthesen, Manu Sareen og Kenneth Bøgh Andersen, som også optræder på festivalen.

Hay Festival Aarhus, DOKK1, søndag den 29. oktober klokken 10

LÆS OGSÅ: Forældrevenlig guide til halloween