Ubehagelig mand forsøgte at lokke 15-årig ind i bil ved Harlev

Ubehagelig mand forsøgte at lokke 15-årig ind i bil ved Harlev

Foto: Politi

Moren til en 15-årig pige anmeldte torsdag aften, at hendes datter havde været udsat for en meget ubehagelig oplevelse på Stillingvej i Borum ved Harlev.

Det oplyser Østjyllands Politi i sin døgnrapport.

Ifølge den 15-årige selv havde en mand parkeret sin bil foran hende, så den spærrede vejen.

Her var han steget ud og havde gentagne gange bedt hende om at sætte sig ind i bilen.

Derudover forsøgte han flere gange at tage fat i hendes arm uden held.

Pigen forklarede, at hun søgte tilflugt i en bus, der var kommet kørende forbi, hvorefter manden kørte væk mod Sabro.

Manden beskrives som:

  • Cirka 28-33 år
  • Lysbrun i huden
  • Cirka 175 cm.
  • Robust
  • Talte dansk
  • Iført sort tøj

Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner, der kan have oplysninger i sagen, på 114.

Mai Lykke
Mai Helene Lykke, redaktør på Kids Aarhus. Mor til en pige på fem år. Tidligere nyhedsjournalist, redaktør og kulturskribent på flere dagblade og magasiner. Skriver helst om børn, forældreskab og kultur - og alt det, der ligger derimellem. Holder meget af Aarhus og elsker at dele den med min familie.