3 isbarer, du og ungerne skal forbi denne sommer

3 isbarer, du og ungerne skal forbi denne sommer

af -
De håndlavede ispinde fra OLUFs. Foto: Thomas-a.com.

Aarhus har mange dejlige steder, hvor du og ungerne kan nyde en lækker is. Men hvor går du hen, hvis man gerne vil have det ekstra lækkert?

Vi guider dig til 3 isbarer, der ikke går på kompromis med kvaliteten.

Gourmet-softice i Rosensgade
Mammis Gelato i Rosensgade åbnede i foråret 2017, og allerede samme år kårede Smag Aarhus læsere isbaren til at have “Byens bedste is”.

Op til sommerferien 2017 lancerede Mammis en særlig lækker gourmet-softice, lavet på letmælk, skummetmælkspulver og fløde.

Mammis Gelato, Rosensgade 34, st. tv, 8000 Aarhus C, åbent alle ugens dage 12-22.

LÆS OGSÅ: 1.100 læsere har stemt: Her er Aarhus bedste isbar

Håndlavede øko-ispinde på Central Food Market
Skt. Hans aften 2017 åbnede den københavnske ispindekæde, Olufs sin første jyske filial. Det gjorde isbarenAarhus Central Food Market. Efterfølgende er isbutikken flyttet til egne lokaler i Graven, hvor der produceres håndlavede ispinde af italiensk gelato-is, hvor ingredienserne er økologiske.

OLUFs, Graven 16 H, 8000 Aarhus C, tirsdag-torsdag klokken 12-18, fredag-lørdag klokken 11-20
og søndag klokken 12-18 (mandag lukket).

100 procent hjemmelavet i Garagen
Isboden Popsicle, der ligger på Aarhus Street Food, blev væltet omkuld af sin egen succes, da den åbnede sidste år.

Alle is er 100 procent hjemmelavede i Popsicles egen mikro-fabrik i Garagen på Aarhus Street Food. Der er fløde- og sorbetis i utallige lækre kombinationer – for eksempel brombærispinde, lakridsfisk-ispinde og ispinde med tiramisu.

Popsicle, Aarhus Street Food, Ny Banegårdsgade 46, 8000 Aarhus C, åbent dagligt fra klokken 11.30.

Mai Lykke
Mai Helene Lykke, redaktør på Kids Aarhus. Mor til en pige på fem år. Tidligere nyhedsjournalist, redaktør og kulturskribent på flere dagblade og magasiner. Skriver helst om børn, forældreskab og kultur - og alt det, der ligger derimellem. Holder meget af Aarhus og elsker at dele den med min familie.