3 gratis oplevelser for hele familien i påsken

3 gratis oplevelser for hele familien i påsken

Foto: Pixabay

Påsken er over os, og nu venter fem dage i familiens skød.

Her kommer tre gode og gratis bud på oplevelser for hele familien.

Sig hej til de små vildsvineunger
Tag familien med i Dyrehaven og få et eksklusivt glimt af de 10 dage gamle vildsvineunger. For at få det eksklusive glimt at de små væsener, skal I komme forbi haven, når skov- og landskabsingeniør Stefan B. Hansen fodrer vildsvinene. Det sker om morgenen og om formiddagen.

Marselisborg Dyrehave, åbent året rundt i alle døgnets lyse timer. 

LÆS OGSÅ: Fem børnevenlige stop på Letbanen

LopMoreKids laver påskehygge
I løbet af påskeugen er der også gjort klar til hygge i børnegenbrugsuniverset LopMoreKids i Højbjerg. Så mens mor og far shopper, har ungerne mulighed for at gå på jagt efter påskeæg og klippe deres eget påskepynt.

LopMoreKids, Bjødstrupvej 20C, Højbjerg. Mandag den 26. marts-lørdag den 31. marts 10-16, 31. marts 9.30-16. NB! Der er også åbent skærtorsdag og langfredag.

Foto: VisitAarhus

 

Få varmen i Væksthusene
Hvem trænger ikke til en gevaldig dosis varme i disse tider? Det gør vi i hvert fald her på Kids Aarhus, og den allerbilligste mulighed for det lige pt. er med et besøg i Væksthusene ved Botanisk Have, hvor der er gratis adgang året rundt.

I Væksthusene er botanikken og naturen i centrum. Fortalt så både børn og voksne får en god og spændende oplevelse. Gå på opdagelse i fire forskellige klimazoner med smukke blomster og imponerende planter, eller tag en pause i cafeen, som serverer mad, der er både økologisk, lækker og børnevenlig. Der er også madpakkeområde med mulighed for at nyde medbragt mad.

Væksthusene, Møllevejen 10, 8000 Aarhus C. Åbningstider: mandag-fredag 9-16, lørdag, søndag og helligdage 10-17.

Mai Lykke
Mai Helene Lykke, redaktør på Kids Aarhus. Mor til en pige på fem år. Tidligere nyhedsjournalist, redaktør og kulturskribent på flere dagblade og magasiner. Skriver helst om børn, forældreskab og kultur - og alt det, der ligger derimellem. Holder meget af Aarhus og elsker at dele den med min familie.