Thomas Medom, rådmand og spidskandidat for SF

Thomas Medom, rådmand og spidskandidat for SF

Foto: Jens Peter Engedal

På Kids Aarhus dækker vi kommunalvalget set med børne- og familiebriller.

Vi har spurgt jer læsere, hvad I mener er de vigtigste fokusområdet for aarhusianske børnefamilier.

Efterfølgende har vi sendt spørgsmålene til de opstillede partier, og vi bringer her de næste par uger frem til kommunalvalget politikernes svar.

Thomas Medom (SF), rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse
Dagens kandidat er nuværende rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, politisk leder for SF-Aarhus og spidskandidat for SF, Thomas Medom.

Thomas Medom er gift, og har to børn.

Normering. Hvad er din holdning til normeringen i daginstitutionerne i Aarhus? Og mener, du, der skal indføres minimumsnormeringer? Er det noget, du ser blive indført i den kommende valgperiode?

Jeg har selv børn, der går i dagtilbud. Og det er min klare holdning, at vi skal have minimumsnormeringer i institutionerne.

Børn lever op til 25.000 timer af deres barndom i institutioner og skoler, og derfor skal de selvfølgelig møde en vuggestue eller børnehave, hvor der er plads og tid til dem som de er, og hvor de ikke skal vente på en voksen, når de for eksempel har brug for hjælp til at blive skiftet eller en trøstende hånd.

Det kræver bedre normeringer, end vi har nu.

Derfor har SF på sidste byrådsmøde også stillet forslag om, at vi skal indføre minimumsnormeringer, svarende til BUPL’s anbefalinger, hvor der i vuggestuerne er en voksen til tre børn, og i børnehaverne minimum en voksen til seks børn, så vi sikrer, at børnene vokser op i tilbud, der er udviklende, stimulerende og omsorgsfulde.

Jeg håber meget på, at de andre partiers gyldne løfter under valgkampen også har reelt indhold, når der skal handles, for så skal minimumsnormeringerne nok blive indført

Hjemmepasning. Støtter du op om, at pengene følger barnet, og kommunen giver et tilskud til hjemmepasning for forældre, der hellere vil passe barnet hjemme, eller ikke kan finde pasning i kommunalt regi? Skal der f.eks. eksperimenteres med nye former for pasning, hvor forældres arbejdsliv bliver en del af børnenes hverdag?

Jeg synes, det giver god mening og er interessant, at gentænke samspillet mellem forældrenes arbejdsliv og børnenes hverdag.

Både i forhold til, hvordan vi kan sikre, at forældre har mere tid til deres børn, men også hvordan forældrenes arbejdsliv kan blive en del af børnenes hverdag.

Allerede nu er der mulighed for, at pengene følger barnet i de små år, hvor forældrene selv kan ansætte en til at passe deres barn, hvis de ikke kan finde en vuggestue.

Det, synes jeg, giver god mening.

Jeg synes dog også, at vuggestuerne og børnehaverne er vigtige socialt for børnene, hvor de får mulighed for at lege og være sammen med jævnaldrende.

Derudover gør vuggestuerne og børnehaverne et rigtigt godt arbejde for at skabe gode udviklende og trygge børnemiljøer for alle børn, så det giver også rigtig god mening, at børnene er i dagtilbuddene, og det er derfor vigtigt, at vi gør dagtilbuddene endnu bedre ved for eksempel ved minimumsnormeringer

Skole. Hvordan ser din aarhusianske drømmeskole ud? Hvad optager eleverne og lærerne på den skole, og hvordan fungerer dagligdagen? Hvordan vil du gøre skolernes rammer være bedre? 

Jeg er selv uddannet lærer, og har undervist på kommunens skoler, og det er helt klart, at skolen gør et rigtigt godt stykke arbejde dagligt for rigtigt mange børn og unge.

Der er dog også områder, hvor vi som politikere kunne sætte rammerne for, at gøre den aarhusianske folkeskole endnu bedre.

Der tænker jeg især på to ting.

  • Vi skal have to-voksenordninger i alle klasser, så der er en voksen mere i klassen, der kan være med til at sikre, at alle har en god og kortere skoledag.
  • Og vi som politikere skal have det mål, at der maksimum må være 24 elever i en klasse.

Fra min egen tid som lærer ved jeg, at store klasser giver mindre tid til den enkelte elev, så jeg er stærk tilhænger og vil arbejde for, at vi får mindre klassestørrelser, end vi har nu.

Når de to ting er opfyldt, tror jeg, det bliver meget lettere for skolen at tilbyde et stimulerende, spændende og udviklende skoletilbud fyldt med aktiviteter, der understøtter elevernes udvikling, dannelse og læring

Breddeidræt. Aarhus ligger, ifølge rapporten Idrætsfaciliteter i Danmark 2017, syvendesidst ud af landets 98 kommuner, når vi kigger på facilitetsdækning per indbyggertal. Hvad mener du om det? Og går du på valg på at styrke idrætsfasciliteterne for børn og unge i Aarhus?

Jeg synes, vi skal gøre mere for breddeidrætten.

Det skal ikke kun være de velstillede områder i kommunen, der har gode idrætsfaciliteter. Alle børn og unge skal have mulighed for at bo i områder, hvor der er gode idrætsfaciliteter.

Samtidig skal vi være bedre til at udnytte de idrætsfaciliteter, der allerede er.

Haller skal ikke stå tomme om dagen eller aftenen, hvis andre kunne bruge dem.

Det skal være lettere for de frivillige, at bruge de faciliteter vi har, og ikke så bureaukratisk som nu.

Derudover skal vi sikre, at alle børn og unge har mulighed og reelt råd til at tilmelde sig idrætten.

Børn skal ikke stilles i den situation, at de for eksempel godt vil gå til fodbold, gymnastik eller dans, men familien ikke har råd til det.

Derfor skal vi i højere grad arbejde med “sociale fripladser”, så alle gives mulighed for at deltage i breddeidrætten.

Idrætten skal være for alle og ikke for de få

Kultur. Hvordan sikrer vi bedst, at alle Aarhus børn og unge får kultur? Og skal vi det?

Jeg elsker en dag på DOKK1 med mine børn, eller en tur i børneteater, så som kommune synes jeg, vi har en forpligtigelse til at åbne den kulturelle verden op for børnene, sammen med deres forældre.

Kultur har en mangfoldighed at spændende oplevelser.

Oplevelser, der både kan være målrettet børnene, men også være oplevelser, der kan være til både for børnene og os voksne.

Konkret tænker jeg, at hvis vi giver bedre rammer til vores dagtilbud og vores skoler, så kan de naturligt være med til at åbne det kulturelle univers for børnene – sammen med forældrene.

Derudover skal vi sikre, at de børn, der vokser op i familien, hvor kårene er trange, der skal det været muligt for disse børn og deres familier at få kulturelle oplevelser på lige fod med os andre

Bonusspørgsmålet. Hvad mangler vi på børnefronten i Aarhus (hvis du havde helt frie hænder)?

Hvis jeg havde helt frie hænder, så er der mange ting, jeg ville gøre både i forhold til bygninger, normeringer og rammerne i skolen.

Men grundlæggende synes jeg, vi skal ændre fokus, så vi sætter pris på og prioriterer, at barndommen har værdi i sig selv.

Vi skal stoppe med at se på barndommen, som en tid der bare skal gøre os klar til at være voksne.

Vi skal ikke kun fokusere på, hvad vi senere forventer af børnene. På test og på uddannelse.

Det er selvfølgelig også vigtigt, at børnene også klarer sig godt senere, og alle får lige muligheder for dette.

Men vi skal også give børnene plads til, at børnene bare kan være børn.

Vi skal sikre bedre arbejdsvilkår for forældrene, så de reelt får tid og mulighed for at være mere sammen med deres børn.

Aarhus Kommune er kommunens største arbejdsplads og skal derfor også gå forrest.

Derfor arbejder jeg som rådmand også for, at personalet ikke skal læse mails uden for arbejdstiden, at vi skal have mere ro på, så vi får tid til hinanden, familien og børnene

Konkret skal vi også sikre, at der er flere grønne oaser og legepladser, som er let tilgængelige i kommunen.

Derfor har SF også stillet forslag om, at der maksimum skal være maksimum 500 meter til den nærmeste legeplads i den indre by.

Derudover skal vi have nogle flere pædagogiske legepladser, da de pædagogiske legepladser kan tilbyde børnene og de unge noget helt andet end det vi allerede har