Søvnguide: Hvor længe skal dit barn sove?
Trætte børn bliver hyperaktive, og søvnmangel kan påvirke indlæringen og den kognitive udvikling. Derfor er det vigtigt, at både børn og unge får den søvn, de har brug for.
Men hvor længe er det?
Forskere fra amerikanske National Sleep Foundation har opstillet disse retningslinjer:
- Nyfødte (0-3 måneder): 14-17 timers søvn
- Spædbørn (4-11 måneder): 12-15 timers søvn
- Småbørn (1-2 år): 11-14 timers søvn
- Førskolebørn (3-5 år): 10-13 timers søvn
- Skolebørn (6-13 år): 9-11 timers søvn
- Teenagere (14-17 år): 8-10 timers søvn
- Unge voksne (18-25 år): 7-9 timers søvn
- Voksne (26 – 64 år): 7-9 timers søvn
- Ældre (65 år+): 7-8 timers søvn
Kilde: National Sleep Foundation i Sleep Health Journal
Og hvorfor er søvnen så så vigtig?

Det er den, blandt andet fordi:
- Barnets intellekt og hukommelse udvikles i søvnen, ligesom det er både afstressende og aflastende at sove.
- Når dit barn sover, udskilles væksthormon – og barnet vokser. Undersøgelser viser, at børn, der gennem hele barndommen sover for lidt, får en lavere sluthøjde, end de børn, der har passet deres søvn.
- I søvnen bliver dagens oplevelser bearbejdet, og de mange nye indtryk lagrer sig.
- Barnet immunforsvar styrkes under søvnen. Når barnet sover, bliver kroppens celler genopbygget. Et barn, der sover godt, helbredes ofte i søvnen. Selv ved alvorlig sygdom spiller søvn ind som en helbredende faktor.
Kilde: Vores Børn: Dit barns søvn