Ramasjangs hæsblæsende cirkusshow er klar

Ramasjangs hæsblæsende cirkusshow er klar

Foto: Cirkus Summarum/DR

Alle artister er klar til årets Cirkus Summarum, som kan opleves i Aarhus fra den 21. juli til den 6. august ved Tangkrogen. Og det bliver en helt fantastisk forestilling, hvis man spørger Cirkusdirektøren Rasmus Bjerg.

For som han selv siger:

”Det har været en fantastisk forberedelsessæson, alt er gået som planlagt, og alt er gået så godt, at jeg nærmest vil kalde dette års Cirkus Summarum for fuldkommen perfekt!”

Høj i hatten
Men Cirkusdirektøren er som vanlig lidt for høj i hatten, for pludselig sker der mærkelige ting i manegen og en mystisk fremmed dukker op.

Hvem mon han er, og hvor mon han kommer fra? Det sætter Hr. Skæg, Motor Mille, Onkel Reje, Chico, Bamse og Bruno sig for at finde ud af, og det bringer dem ud på et underholdende eventyr fyldt med musik, magi og masser af cirkus.

Derudover medvirker også Thomas Buttenschøn, Jeanett Albeck og Gospelbørn fra Gospel Family i Aabenraa samt cirkusdirektøren Rasmus Bjerg i årets Cirkus Summarum.

Du kan læse mere om Cirkus Summarum og købe billet til forestillingen her.

Mai Lykke
Mai Helene Lykke, redaktør på Kids Aarhus. Mor til en pige på fem år. Tidligere nyhedsjournalist, redaktør og kulturskribent på flere dagblade og magasiner. Skriver helst om børn, forældreskab og kultur - og alt det, der ligger derimellem. Holder meget af Aarhus og elsker at dele den med min familie.