Efter lukning og flytning: Træningsstudie rykker til Åbyhøj

Efter lukning og flytning: Træningsstudie rykker til Åbyhøj

Foto: PureMovement

Træningsstudiet PureMovement, som i oktober lukkede ned på ubestemt tid grundet salg af de hidtidige lokaler, har nu fundet nye lokaler i Åbyhøj.

Det fortæller indehaver Signe Bredorff-Larsen.

PureMovement var nødt til at flytte, fordi de gamle lokaler i Thunøgade skulle sælges. Men nu er studiet altså oppe i omdrejninger igen i nye Lokaler på Elkjærvej 36, 8230 Åbyhøj.

“I 11. time skete der magi og alt faldt på plads”, siger Signe Bredorff-Larsen.

Hermed kommer PureMovement, der blandt andet tilbyder stimulastik og gravid- og efterfødselspilates til at dele lokaler med Dansk Akademi For Kropsterapi.

Ifølge Signe Bredorff-Larsen er der 15 minutter på cykel fra Århus C til de nye, større lokaler i Åbyhøj. Samt gode parkeringsforhold
 og busforbindelser.

 

Mai Lykke
Mai Helene Lykke, redaktør på Kids Aarhus. Mor til en pige på fem år. Tidligere nyhedsjournalist, redaktør og kulturskribent på flere dagblade og magasiner. Skriver helst om børn, forældreskab og kultur - og alt det, der ligger derimellem. Holder meget af Aarhus og elsker at dele den med min familie.