Populær isbar åbner på Central Food Market

Populær isbar åbner på Central Food Market

De håndlavede ispinde fra OLUFs. Foto: Thomas-a.com.

Så er der godt nyt til store og små iselskere.

Den populære københavnske isbar, OLUFs åbner nu i Aarhus.

Det sker i morgen den 23. juni på Aarhus Central Food Market, hvor der er åbningsfest fra klokken 12-20.

OLUFs laver håndlavede ispinde af italiensk gelato-is. Ingredienskerne er økologiske.

“Vi laver selv alt fra bunden, og har fokus på økologisk mælk, fløde og sukker”, siger Signe Tove Olsen, der er en af fire unge, der i år overtog kæden, som har eksisteret siden 2013 fra de oprindelige ejere.

Håndlavede is
Ispindene produceres hver dag fra bunden – og på Aarhus Central Food Market vil det også være muligt at følge med i produktionen fra pop-up-butikken.

“Det er charmerende is, vi laver. Og der er aldrig to, der er ens, fordi vi laver dem i hånden. Det er lækre is, inspireret af hverdagen og årstiden, siger Signe Tove Olsen.

Bliver måske i Aarhus
OLUFs holder indtil videre åbent på Aarhus Central Food Market i i fire måneder henover sommeren. Derefter skal de fire ejere ud og tage stilling til, om isbutikken skal blive i Aarhus.

“Vi synes jo, det er synd, hvis aarhusianerne ikke skulle kunne få en ordentlig ispind, og samtidig er to ud af fire af os jyder, så vi er glade for at komme lidt hjem. Så vi må se, hvad der sker, når de fire måneder er gået”, siger Signe Tove Olsen.

 

Mai Lykke
Mai Helene Lykke, redaktør på Kids Aarhus. Mor til en pige på fem år. Tidligere nyhedsjournalist, redaktør og kulturskribent på flere dagblade og magasiner. Skriver helst om børn, forældreskab og kultur - og alt det, der ligger derimellem. Holder meget af Aarhus og elsker at dele den med min familie.