Ny børnetøjsbutik åbnet i Aarhus

Ny børnetøjsbutik åbnet i Aarhus

Foto: www.loudkidscopenhagen.com

Loud Kids Copenhagen er navnet på en nystartet børnetøjsbutik her i Aarhus.

Butiksejer, Erik Jensen, vil føre børnemoden til den jyske hovedstad, Aarhus. Loud Kids Copenhagen kommer til at sælge tøj, som Erik Jensen kender fra den internationale modeverden. Han har arbejdet en årrække i udlandet med tøj og mode og vil nu forene de to her i Aarhus.

“Jeg synes, at Aarhus er stor nok til, at man også skal kunne købe børnetøj fra Kenzo, Ralph Lauren og Chloé,” siger indehaver Erik Jensen til Alt om Aarhus.

Erik Jensen har navngivet forretningen med inspiration fra sine to små piger på to og fire år. De er nemlig loud, og da han tænkte på dem, kom navnet til ham: Loud Kids. Butikken hedder også Copenhagen, for det ved folk fra hele verden hvor er.

Besøg butikken
Udover butikken på Frederiksgade har Erik Jensen også en livlig hjemmeside, hvorfra man også kan købe det smarte børnetøj. På den måde kan han nøjes med små lokaler og dermed holde priserne på tøjet nede.

Loud Kids Copenhagen har tøj til både piger og drenge og i størrelser fra baby og op til størrelse 18 år. Nogle af de internationale mærker som sælges i butikken er Ralph Lauren, Dsqared2 og Moschino.

Børnetøjsbutikken ligger på Frederiksgade 51 og har åbent fra mandag-lørdag kl. 11.00-15.00. Du kan tage et kig på hjemmesiden her.