Naturhistorisk Museum har gjort klar til sommergæster

Naturhistorisk Museum har gjort klar til sommergæster

Sommerferien er over os, og vanen tro har Naturhistorisk Museum masser af spændende aktiviteter for hele familien på programmet.

Istiden har ikke sluppet sit tag i museet, for istidens kæmper er flyttet ind på vores første sal. Museet har også mammutter i haven.

På den gratis guidede tur, kan du både kan se sabelkat og hulebjørn i øjnene.

På jagt i uni-parken
Hver dag sender museet en miniXpedition ud i universitetsparken på jagt efter den spændende natur lige omkring os. Det sker dagligt fra klokken 11.30.

Ønsker I at komme ud i den virkelig vilde natur, så kig forbi de rullende strandkokke eller museets forskningsstation Molslaboratoriet i Mols Bjerge.

Her står Nationalpark-guiderne klar til at vise rundt i det smukke landskab. I kan også selv gå på opdagelse med net, insektglas og kikkert.

Gratis u. 18 år
Alle aktiviteter foregår hver dag i skolernes sommerferie, fra den 26. juni til og med den 13. august.

Aktiviteterne er gratis, når entreen er betalt. Børn og unge under 18 år har gratis adgang til museet.

 

Mai Lykke
Mai Helene Lykke, redaktør på Kids Aarhus. Mor til en pige på fem år. Tidligere nyhedsjournalist, redaktør og kulturskribent på flere dagblade og magasiner. Skriver helst om børn, forældreskab og kultur - og alt det, der ligger derimellem. Holder meget af Aarhus og elsker at dele den med min familie.