Nature på banen med børnesko i orange og camouflage

Nature på banen med børnesko i orange og camouflage

Foto: Nature

Aarhusianske Nature er nu på banen med sin anden kollektion til børn.

Og denne sæson er det blandt andet med farverne guld, camouflage, orange og blomme på hylderne og i webshoppen.

Stylen er til gengæld præcis den samme som sidste sæson – nemlig en børneudgave af voksenmodellen, Anna. Blot i en kids-udgave med velcro.

Bedst mulige sko
“Vi vil gerne lave den bedst, mulige sko – og gerne så simpelt som muligt. Samtidig, laver vi det, vi synes er fedt, og vi ændrer ikke på vores styles”, siger Eik Braun-Ottosen, der er grundlægger af og direktør for Nature Shoes.
Det er anden gang, Nature sender en kollektion af børnesko ud til forbrugerne. Og beslutningen om at lave børnesko lå lige til højrebenet.
Bløde knogler
“Vi har den bedste sko til voksne, og det vil give endnu mere mening at lave fodformede børnesko. For hos børnene er de bløde knogler mere udsatte, og har endnu mere brug for et par fodformede sko, siger Eik Braun-Ottosen.
Natures børnesko kan blandt andet købes hos Hørlyck, Viable, Krutterhuset og via Natures egen webshop.
Mai Lykke
Mai Helene Lykke, redaktør på Kids Aarhus. Mor til en pige på fem år. Tidligere nyhedsjournalist, redaktør og kulturskribent på flere dagblade og magasiner. Skriver helst om børn, forældreskab og kultur - og alt det, der ligger derimellem. Holder meget af Aarhus og elsker at dele den med min familie.