LopMoreKids-konceptet videreføres – som Lille Nor

LopMoreKids-konceptet videreføres – som Lille Nor

Foto: Mai Helene Lykke / Kids Aarhus

I dag er sidste åbningsdag for LopMoreKids, som efter mindre end et års åbning har måttet dreje nøglen om.

Ikke fordi butikken gik skidt, men fordi det ikke lykkedes at få forlænget lejekontrakten på Bjødstrupvej i Højbjerg, hvor butikken holder til.

Men nu er der gode nyheder til LopMore-fans, for butikkens koncept genopstår under ny ejer og med en ny beliggenhed i Aarhus C.

LÆS OGSÅ: Populært børnetøjsloppemarked lukker

Genopstår som Lille Nor
“Vi har efter udmeldingen om, at LopMoreKids lukker, fået enormt mange søde henvendelser fra folk der ikke ved, hvordan de skal kunne undvære vores koncept. En af de henvendelser vi fik, var fra en standlejer, som havde fået den ide at videreføre konceptet”.

“Mailen førte til videre dialog, og vi kan nu med glæde fortælle, at Emma og Anton fremadrettet overdrager ansvaret for genbrug i børnehøjde til butikken Lille Nor, der åbner pr. 1/9”, skriver LopMoreKids på sin hjemmeside.

Foto: Mai Helene Lykke / Kids Aarhus

Lukker i dag
De fortæller, at grundkonceptet omkring salget af genbrugstøj føres videre, og at nøgleordene for Lille Nor er at skabe et univers med bæredygtighed og genbrug på programmet.

“Vi er rigtig rigtig glad for, at konceptet videreføres, og opfordre alle vores kunder, følgere, lejere til at blive på denne side og følge med”, lyder det fra LopMoreKids på Facebook.

LopMoreKids lukker i dag den 15. juni klokken 17.30.

Lille Nor åbner i Aarhus C den 1. september.

 

 

Mai Lykke
Mai Helene Lykke, redaktør på Kids Aarhus. Mor til en pige på fem år. Tidligere nyhedsjournalist, redaktør og kulturskribent på flere dagblade og magasiner. Skriver helst om børn, forældreskab og kultur - og alt det, der ligger derimellem. Holder meget af Aarhus og elsker at dele den med min familie.