Lad børnene gå Lego-amok i efterårsferien

Lad børnene gå Lego-amok i efterårsferien

Foto: Pixabay Images

Kom med til klodset Lego-event i efterårsferien!

Det kommer det til at gå vildt for sig, når Lego-ambassadøren, Svend Erik Saksun, fra Lego World besøger Aarhus. Han tager legoklodser, sjove udfordringer og spændende opgaver med, og så skal der bygges, leges og konkurreres.

Svend Erik Saksun vil både inddrage børn og forældre, og han vil måske endda spille dem ud mod hinanden med quizzer og udfordringer: Hvem kan bygge det flotteste hus, det højeste tårn, den smarteste bil? Og hvem ved mon mest om de forskellige Lego-temaer?

Der er gode muligheder for at vinde nogle flotte præmier, og der er drikkelse til både børn og voksne.

Sådan kommer du med
Der kommer til at være to Lego-workshops, og begge arrangementer finder sted lørdag den 15. oktober 2016. Det er for børn mellem 5 og 13 år, og forældre er velkomne. Det er gratis at deltage, men man skal melde sig til, forældrene skal dog ikke meldes til.

Det første arrangement er på Tranbjerg Bibliotek fra kl. 10.00-12.30, og man melder sig til via bibliotekets hjemmeside. Åby Bibliotek lægger lokale til den anden Lego-workshop, som finder sted fra kl. 13.30 til 16.00. Ligeledes med tilmelding via dette bibliotekets hjemmeside.

  • Adressen til Tranbjerg Bibliotek er: Kirketorvet 6, 8310 Tranbjerg.
  • Adressen til Åby Bibliotek er: Ludvig Feilbergs Vej 7, 8230 Åby.