Undersøgelse: Hvert femte stykke legetøj indeholder skadelig kemi

Undersøgelse: Hvert femte stykke legetøj indeholder skadelig kemi

Foto: Pixabay

Hvert femte stykke legetøj på det europæiske marked indeholder hormonforstyrrende stoffer i koncentrationer over grænseværdierne.

Det viser en ny undersøgelse fra Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), skriver Ingeniøren.

Ifølge avisen overskred 91 ud af 464 stykker legetøj grænseværdier for de sundhedsskadelige phthalater DEHP, DBP og BBP.

LÆS OGSÅ: 9 gode råd til at undgå skadelig kemi i legetøjet

Foto: Pixabay

Påvirker børns hjerner
Der findes efterhånden en del forskning om phthalaters skadelige virkning.

Stofferne er især farlige for børn i fosterstadiet, og i løbet af det første år, hvor hjernen udvikler sig mest.

Ifølge Tina Kold Jensen, der er læge og professor i miljømedicin på Syddansk Universitet, peger de nyeste forskningsresultater på, at phthalater også påvirker børns hjerneudvikling, hvor de klarer sig dårligere i neuropsykologiske test.

Kemi skader hjernen
“Det, der er mest tankevækkende, er, at der findes en række af forskningsprojekter, der har fundet skadelige effekter på børns hjerneudvikling, selvom de kun har målt phthalat i én urinprøve fra enten barn eller mor”.

“Når halveringstiden for phthalater er ret kort, og de bliver udskilt inden for et døgn, så er det skræmmende, at man alligevel kan se en hjernepåvirkning på trods af den store variation i urinprøverne over tid,« siger forskeren til Ingeniøren.

Fra Forbrugerrådet Tænk’s sode opfordrer man forældre til kun at købe legetøj fra lande indenfor EU.

“Flere og flere forbrugere køber ting over nettet fra steder uden for EU’s grænser. Det betyder, at produkterne ikke nødvendigvis lever op til EU’s lovgivning, og derfor ender forbrugeren selv med at være importør af varer fra f.eks. Kina, der kan indeholde skadelig kemi”, siger Claus Jørgensen, projektchef i Forbrugerrådet Tænks kemiafdeling til Ingeniøren.

Han advarer mod at købe legetøj fra lande udenfor EU.

  • Ud af de 5.625 produkter levede 18 procent ikke op til kravene for miljø- og sundhedsskadelige stoffer.
  • En stor del af produkterne, som ikke overholder de europæiske grænseværdier, kan ikke spores tilbage til producenten (39 procent).
  • Dernæst er importerede varer fra Kina de mest problematiske (17 procent).
Mai Lykke
Mai Helene Lykke, redaktør på Kids Aarhus. Mor til en pige på fem år. Tidligere nyhedsjournalist, redaktør og kulturskribent på flere dagblade og magasiner. Skriver helst om børn, forældreskab og kultur - og alt det, der ligger derimellem. Holder meget af Aarhus og elsker at dele den med min familie.