Jakob Rixen, kandidat til byrådet for Liberal Alliance

Jakob Rixen, kandidat til byrådet for Liberal Alliance

af -
Foto: Jakob Rixen

På Kids Aarhus dækker vi kommunalvalget set med børne- og familiebriller.

Vi har spurgt jer læsere, hvad I mener er de vigtigste fokusområdet for aarhusianske børnefamilier.

Efterfølgende har vi sendt spørgsmålene til de opstillede partier, og vi bringer her de næste par uger frem til kommunalvalget politikernes svar.

“Hvis jeg havde helt frie hænder, så ville jeg lade pengene følge borgerne. Derudover ville jeg sætte skolerne og daginstitutionerne fri, så de kan bruge deres tid og kræfter på det, som de brænder for, nemlig børnene”.

Mød dagens kandidat: Jakob Rixen.

Han er kandidat til byrådet i Aarhus og til regionsrådet. Jakob Rixen er også valgt som 1. suppleant til Folketinget i Østjyllands Storkreds.

Normering. Hvad er din holdning til normeringen i daginstitutionerne i Aarhus? Og mener, du, der skal indføres minimumsnormeringer? Er det noget, du ser blive indført i den kommende valgperiode?

Jeg mener ikke, at der skal indføres minimumsnormeringer – men det er ikke ensbetydende med, at området ikke skal prioriteres højere, end det er tilfældet i dag.

Daginstitutionerne skal have langt bedre selvbestemmelsesmuligheder, så de kan indrette sig efter deres egne ønsker og behov.

Jeg tror ganske enkelt ikke på, at byrådspolitikerne er bedre til at fastlægge rammerne for institutionerne end lederne og de ansatte.

Derfor er jeg modstander af tiltag, der er med til at centralisere beslutningerne og ensarte institutionerne.

Lad pengene følge børnene, sæt institutionerne fri, og lad forældrene vælge de institutioner, som de mener, leverer den bedste service.

Hjemmepasning. Støtter du op om, at pengene følger barnet, og kommunen giver et tilskud til hjemmepasning for forældre, der hellere vil passe barnet hjemme, eller ikke kan finde pasning i kommunalt regi? Skal der f.eks. eksperimenteres med nye former for pasning, hvor forældres arbejdsliv bliver en del af børnenes hverdag?

Selvfølgelig skal vi være åbne overfor alternative pasningsformer og lade pengene følge børnene.

Hvis nogle af kommunens borgere er i den heldige situation, at de kan passe deres børn derhjemme – eller måske kun har behov for at få børnene passet et par timer hver dag, så skal de naturligvis have lov til at indrette sig på lige præcis den måde, der passer bedst til netop deres familieliv.

Det kan også være, at en gruppe forældre måske går sammen og finder deres egne pasningsmuligheder, hvis pengene fulgte børnene.

Eller at arbejdspladserne begyndte at åbne deres egne daginstitutioner, så forældrene kunne blive en større del af børnenes hverdag.

Jeg vil ikke gøre mig til herre over, hvilken løsning man skal vælge, når det kommer til børnepasning – eller påvirke virksomhederne til at åbne institutionstilbud for deres ansatte for den sags skyld. Men jeg vil meget gerne have med til at sikre, at vi altid sætter borgerne før systemet.

Vi skal ikke bremse alternative pasningsformer, hvis det er dem, der passer bedst til den enkelte families behov – det skal vi tværtimod støtte op omkring ved at sikre et fleksibelt system, hvor pengene følger børnene.

Skole. Hvordan ser din aarhusianske drømmeskole ud? Hvad optager eleverne og lærerne på den skole, og hvordan fungerer dagligdagen? Hvordan vil du gøre skolernes rammer være bedre? 

At alle de aarhusianske skoler blev lagt om til privat selvejende institutioner.

Derved kunne de blive herre i eget hus – de kunne sparre op, renovere og udbygge deres skole efter deres ønsker, fuldstændig på linje med de frie skoler.

Jeg tror, at det ville være sundt for skolerne med en højere grad af decentralisering, mere selvbestemmelse og øget konkurrence.

Hvis pengene fulgte børnene – og skolerne frit kunne råde over deres egen økonomi – så ville skolerne have et incitament til at tiltrække flest muligt elever, og udbygge skolerne i henhold til de lokale behov.

Hvis vi så i øvrigt kunne komme skolereformen til livs, så børnene får lov til at være børn igen,  fokusere på kvalitet frem for kvantitet og undervisning i stedet for lektiecaféer – så ville det være helt perfekt.

Men jeg skal ikke stikke blår i øjnene på folk, det er desværre ikke en kommunalpolitisk beslutning – men jeg blev jo spurgt til mit drømmescenarie.

Breddeidræt. Aarhus ligger ifølge rapporten Idrætsfaciliteter i Danmark 2017 syvendesidst ud af landets 98 kommuner, når vi kigger på facilitetsdækning per indbyggertal. Hvad mener du om det? Og går du på valg på at styrke idrætsfasciliteterne for børn og unge i Aarhus?

Jeg synes, at Aarhus har fantastisk meget at byde på – også på idrætsområdet.

Det er rigtigt, at der er en del udfordringer forbundet med at skaffe tilstrækkeligt mange faciliteter.

Derfor tror jeg, at det er vigtigt, at vi bliver ved med at nytænke løsningsmuligheder, når det kommer til idrætsområdet – for vi har hverken plads eller råd til at skabe ligeså mange kvadratmeter idrætshal pr. person, som de f.eks. har i Vestjylland.

Jeg håber, at idrætsforeningerne kan blive bedre til at dele hinandens faciliteter. Derudover skal vi måske tænke lidt mere i højden, som de f.eks. har gjort på Frederiksbjerg Skole, hvor der er kombinerede fodbold- og basketballbaner i flere etager.

Hvis tilstrækkeligt mange foreninger går sammen, og man tænker lidt innovativt i forhold til vores pladsudfordringer.

Så tror jeg også, at de vil være i stand til at skaffe en stor del af midlerne til deres byggerier i fællesskab, hvilket vi skal støtte op omkring ved at sikre en hurtig og effektiv sagsbehandling og eventuelt et beskedent tilskud.

Men vi har mange andre udfordringer, som jeg gerne vil tackle, før vi begynder at bruge endnu flere penge på idrætsområdet.

Kultur. Hvordan sikrer vi bedst, at alle Aarhus børn og unge får kultur? Og skal vi det?

Vi sikre at børn og unge får kultur gennem deres undervisning.

Når dansklæreren vælger en tekst, så skal den jo ofte sættes ind i en historisk kontekst, hvilket er med til at give en mere dybdegående indsigt i tekstens indhold. Men derudover udvikler man sig også kulturelt.

Gennem musikundervisningen eller billedkunst bliver man jo også præsenteret for forskellige genre og stilarter.

Jeg mener ikke, at børn og unge bliver mere kulturelle ved f.eks. at blive slæbt med til en klassisk koncert – hvis man lærer at værdsætte den slags musik, så tror jeg, at det kommer med alderen, man skal lige en del studier igennem, før man virkelig lærer at værdsætte det – det håber jeg da, jeg har endnu ikke helt lært det.

Jeg vil hellere bruge kommunens midler på at forbedre indsatsen på vores kernevelfærdsområder frem for at bruge flere penge på kulturområdet.

Bonusspørgsmålet. Hvad mangler vi på børnefronten i Aarhus (hvis du havde helt frie hænder)?

Hvis jeg havde helt frie hænder, så ville jeg lade pengene følge borgerne. Derudover ville jeg sætte skolerne og daginstitutionerne fri, så de kan bruge deres tid og kræfter på det, som de brænder for, nemlig børnene.

Hvis jeg havde helt frie hænder, ville jeg omlægge dem alle sammen til privat selvejende institutioner – men på kortere sigt, ville jeg sikre dem mere selvbestemmelse og færre dokumentationskrav.

Mai Lykke
Mai Helene Lykke, redaktør på Kids Aarhus. Mor til en pige på fem år. Tidligere nyhedsjournalist, redaktør og kulturskribent på flere dagblade og magasiner. Skriver helst om børn, forældreskab og kultur - og alt det, der ligger derimellem. Holder meget af Aarhus og elsker at dele den med min familie.