Hygge og høstfest i Latinerkvarteret

Hygge og høstfest i Latinerkvarteret

Foto: Fra Latinerkvarterets Facebook-side

Latinerkvarteret kommer til at emme af stemning og hygge, når der lørdag den 30. september er høstfest fra klokken 10-17.

Traditionen tro er der pyntet op med halmballer på Pustervig, og rundt omkring hos kvarterets handlende, er der levende musik og forskellige aktiviteter.

Æbletryk i Karrusella
Blandt de børnevenlige aktiviteter kan vi for eksempel nævne, æbletryk for børn i Karrusella fra klokken 12-14.

Det store æblemosteri kører på Pustervig, hvor der også er svampetilberedning ved svampeprofessor Frank Jensen, gratis smagsprøver på efterårsinspirerede supper fra flere af kvarterets restauranter og bagekonkurrence.

I Guldsmedgade er der kål-kalaha, og ved Gøglerskolen bliver der lavet kastanjedyr og ansigtsmaling.

Det er 5. gang, der er Høstfest i Latinerkvarteret.

Følg med i programmet via Latinerkvarterets Facebookside.

Mai Lykke
Mai Helene Lykke, redaktør på Kids Aarhus. Mor til en pige på fem år. Tidligere nyhedsjournalist, redaktør og kulturskribent på flere dagblade og magasiner. Skriver helst om børn, forældreskab og kultur - og alt det, der ligger derimellem. Holder meget af Aarhus og elsker at dele den med min familie.