H.C. Andersen med et moderne twist

H.C. Andersen med et moderne twist

Teknologi og teater mødes i forestillingen "H.C. Andersen lever". Foto: Ard Jongsma

Eventyrdigterens kendte historier får nu helt nye klæder i ”H.C. Andersen lever” på Aarhus Teater den 12.-15. oktober. Her får børn og forældre lov at hjælpe eventyrfigurerne undervejs. 

I den interaktive forestilling møder publikum H.C. Andersen som en modløs digter. Hans drøm om at blive balletdanser er håbløs, og hans talent for at skrive og skabe eventyrlige figurer tror mange ikke på.

Men så tager Klods Hans, Den Grimme Ælling og flere af de andre kendte figurer affære. Og de får god brug for publikums hjælp undervejs i jagten på selvtillid, så prinsessen og det halve kongerige kan vindes.

Teknologi og teater mødes
Takket være helt ny teknologi har fynske BaggårdTeatret i samarbejde med Rokoko skabt et nyskrevet eventyr, hvor animerede figurer og levende skuespillere spiller side om side med publikum. Forestillingen kommer til Aarhus Teater i perioden 12.-15. oktober, og den varer 45 minutter. ”H.C. Andersen lever” er for børn og barnlige sjæle over 5 år.

Læs mere og bestil billetter her.

Stina Askholm Hansen
Journalist på Kids Aarhus. Aarhusianer på trettende år og mangeårig fan af rejser, oplevelser og hygge, som sjovt nok altid ender med at tømme pengepungen. Snuser ofte rundt i byens gader efter nye hyggelige steder - især i Latinerkvarteret. Er uddannet i virksomhedskommunikation og arbejder freelance som skribent og kommunikatør.