Guide: Find naturen i byen

Guide: Find naturen i byen

Foto: Ø-Haven

Engang imellem, kan man godt få lyst til at komme ud i den friske luft og få muldjord mellem fingrene, måske samle lidt krydderurter til aftensmaden eller få en frisk blomsterbuket med hjem til spisebordet?

Det kan bare blive en udfordring, når man bor i byen og kun har udkig til en altankasse og en delt græsplæne i gården.

Men fortvivl ikke – vi guider dig her til tre gode muligheder for at få naturen ind i byen.

På spidsen af Aarhus Ø finder du Danmarks største byhave. Den går under navnet Ø-haven, og her er der både haver, høns og bier.

Alle er velkomne i haven, og der er bygget flere grønne vægge, hvor I frit kan forsyne jer med krydderier.

Og hvis det ikke er nok, så arrangerer Smag på Aarhus jævnligt smagstur rundt i Aarhus, hvor deltagere i alle aldre kan få et indblik i, hvad der gror af spiselige planter i lokalområdet.

Og holder I til lidt udenfor centrum, så tag et smut forbi Risskov bibliotek, som også er hoppet med på trenden omkring spiselig bynatur.

Biblioteket har opstillet to bede, hvor folk frit kan tage for sig af krydderurterne.

Mai Lykke
Mai Helene Lykke, redaktør på Kids Aarhus. Mor til en pige på fem år. Tidligere nyhedsjournalist, redaktør og kulturskribent på flere dagblade og magasiner. Skriver helst om børn, forældreskab og kultur - og alt det, der ligger derimellem. Holder meget af Aarhus og elsker at dele den med min familie.