Halloween: Her er den perfekte menu til små monstre og hekse

Halloween: Her er den perfekte menu til små monstre og hekse

Foto: Fuldkorn.dk

I morgen aften den 31. oktober er det Halloween – eller allehelgensaften, som det hedder på godt gammeldags dansk.

Inden I selv og børnene drager ud “på rov” er det godt at have fyldt maven godt op med noget varmt og mættende.

Og her er vi så heldige, at Fuldkornspartnerskabet har sendt denne lækre opskrift på cremet græskarsuppe med ingefær, hvidløg, chili og rugbrødscrountoner til os.

God uhyggelig halloween – og velbekomme.

OPSKRIFT

Ingredienser til 4 personer

Suppe:

  • 1 kg. (ca 1. stort) hokkaidogræskar
  • 1 spsk olie
  • 1 stort løg
  • 2 spsk fint revet ingefær
  • 1 chili
  • 3 fed hvidløg
  • 1 tsk spidskommen
  • 2 grøntsagsbouillon terninger
  • 8 dl vand

Topping:

  • 3 skiver fuldkornsrugbrød
  • 1/2 spsk olivenolie
  • 1/2 tsk. salt
  • Lidt revet kokos
  • En håndfuld frisk koriander
  • En lille skefuld skyr

Fremgangsmåde:

Suppe: Skræl græskaret og skær det ud i tern. Hak løg, hvidløg og chili. Varm olien op i en stor gryde og svits løg, ingefær, chili, hvidløg og spidskommen. Tilsæt græskar, bouillon og vand. Kog retten i ca. 20 minutter eller til græskaret er mørt. Blend til en suppe og smag til med peber.

Rugbrødstopping: Skær rugbrødet ud i små tern og bland det med olien. Rist det på en pande og lad det køle helt af. Bland det ristede rugbrød med kokos.

Server suppen toppet med rugbrødstopping, friske koriander, en lille spsk. skyr og lime

Tip: Suppen kan også toppes med rejer, kylling eller lignende.

Mai Lykke
Mai Helene Lykke, redaktør på Kids Aarhus. Mor til en pige på fem år. Tidligere nyhedsjournalist, redaktør og kulturskribent på flere dagblade og magasiner. Skriver helst om børn, forældreskab og kultur - og alt det, der ligger derimellem. Holder meget af Aarhus og elsker at dele den med min familie.