Kom til gratis foredrag om babyer og søvn og vær med til...

Kom til gratis foredrag om babyer og søvn og vær med til at teste ny søvn-lampe

Foto: Glød

Bedre søvn for børn og deres forældre.

Det er vist noget, vi er en del, der drømmer om – og nu sætter nyt udviklingsprojekt fokus på netop bedre søvn for børn og deres mødre.

Teamet bag udviklingsprojektet GLØD er ph.d. og læge Anna Winthereik og arkitekt Peter Svendsen, og de ønsker nybagte forældres hjælp til at finpudse og optimere designet.

“Vi er er ved at designe og udvikle en lampe, der ikke påvirker dit naturlige søvnhormon, hvis den tændes om natten, som almindelige lamper ellers gør. Vi har lavet en prototype og har brug for inputs og feedback, for at kunne finpudse og optimere designet”, forklarer Anna Winthereik.

Hun fortæller, at søvn er et menneskeligt grundvilkår på linie med mad og drikke.

“I forskellige perioder af  livet bliver nattesøvnen ofte afbrudt – som for eksempel i perioden med helt små børn. Ofte har man brug for lys, når man bliver vækket”.

“I de seneste år man blevet klar over, at hvidt lys om natten kan forstyrre det indre ur ved at nedsætte det naturlige søvnhormon melatonin. Det påvirker din søvn. Manglende søvn har en hel række skadelige effekter på såvel fysik som psyke. Med vores projekt “GLØD” ønsker vi at lave en lampe, som kan bruges om natten, uden at det påvirker det indre ur”, siger Anna Winthereik.

Parret bag GLØD-lampen inviterer alle interesserede nybagte forældre til gratis foredrag og workshop torsdag den 4. oktober klokken 19.30-21.30.

Her vil sundhedsplejerske Anette Straadt (indehaver af Æblebørn) holde et gratis foredrag om babyer og søvn.

Efterfølgende er der forfriskninger om kommentarer til lampen, samt udfyldelse af spørgeskema.

Foredraget finder sted i Idebutikken, Frederiksgade 78A, 8000 Aarhus C

Tilmelding skal ske forud på gloedlampe@gmail.com. Tilmeldingsfrist er 2. oktober.

Mai Lykke
Mai Helene Lykke, redaktør på Kids Aarhus. Mor til en pige på fem år. Tidligere nyhedsjournalist, redaktør og kulturskribent på flere dagblade og magasiner. Skriver helst om børn, forældreskab og kultur - og alt det, der ligger derimellem. Holder meget af Aarhus og elsker at dele den med min familie.