Fem gode råd til en sikker halloween

Fem gode råd til en sikker halloween

Foto: Pixabay

På tirsdag den 31. oktober er det halloween.

Denne dag klæder massevis af aarhusianske børn sig ud som spøgelser, hekse og zombier og andet uhyggeligt, og går ud og rasler slik eller ballade.

Men det kan også gå galt ude i efterårsmørket, hvor der både er mørkt og levende lys.

LÆS OGSÅ: Forældrevenlig guide til halloween

Så for at aftenen ikke skal ende på skadestuen, har vi i samarbejde med Børneulykkesfonden lavet denne guide til dig og ungerne, så I får en skøn og (u)hyggelig halloween – uden ulykker.

Fem gode råd til en sikker halloween i børnehøjde

1. Græskarskæring under opsyn
At skære et græskar ud er ikke for små børn. Lad dit barn tegne et ansigt i stedet, og skær det ud selv. Alternativt kan I lade barnet bruge en såkaldt børnekniv, som ikke er lige så skarp som en almindelig kniv.

2. Levende lys altid udenfor pilfingerhøjde
Husk, at levende lys altid er farlige – også i græskar. Når græskarret er lavet, er det derfor en god ide at stille det i en højde, hvor små børn ikke kan nå det.

3. Parykken skal ikke futte af
Kostume, paryk eller udstyr må ikke være brandfarlige – og vær opmærksom på, at tilbehør til kostumerne, for ekempel sværd eller stave, ikke er spidse, skarpe eller for lange.

4. Lys i mørket
En mærk lille heks er usynlig i trafikken, så skal din lille udklædte trold ud at gå efter mørkets frembrud, så sørg for, at han eller hun har reflekser på overtøjet eller kostumet..

5. Gå ikke uden en voksen
Mindre børn bør altid være i selskab med en voksen, når de skal ud og rasle ved dørene.

Børneulykkesfonden har lavet en temaside med endnu flere råd til en sikker halloween. Den kan du besøge her.

 

 

Mai Lykke
Mai Helene Lykke, redaktør på Kids Aarhus. Mor til en pige på fem år. Tidligere nyhedsjournalist, redaktør og kulturskribent på flere dagblade og magasiner. Skriver helst om børn, forældreskab og kultur - og alt det, der ligger derimellem. Holder meget af Aarhus og elsker at dele den med min familie.