Giga-kloden bliver på havnen en ekstra uge

Giga-kloden bliver på havnen en ekstra uge

Foto: Climate Planet

Så er der gode nyheder fra havnen, hvor kæmpekloden Climate Planet har stået sommeren over.

Den gigantiske globus forlænger nemlig åbningstiden med en uge!

Egentlig var det meningen, at Climate Planet-karavanen skulle rykke videre mod nye byer den 6. august, men nu har organisationen bag fået mulighed for at forlænge opholdet på Havnepladsen til og med 13. august.

Og herefter drager kæmpegloben på turné i 25 storbyer i Europa over de næste tre år.

Nye billetter til salg
Projektkoordinator Sara Bennike fra Globe Production bekræfter forlængelsen, og fortæller samtidig, at de ekstra billetter til forestillingerne er sat til salg.

Det sker i løbet af weekenden – og allersenest mandag. Billetterne kan bestilles via Climate Planets hjemmeside.

Tidsrejse med NASA
Så til og med 13. august kan du og din familie altså komme indenfor i den gigantiske klode, der med sine fire meter i diameter og 20 meter i højden, svarer til et fem-etagers højhus.

Indenfor kommer du og din familie på en tids- og rumrejse på de enorme skærme, en globe, som via avanceret NASA-udstyr viser satellit-transmissioner af Jorden, som den ser ud fra rummet.

Byg fremtidens by i LEGO
På pladsen er der også masser af kaste sig over for LEGO-fans, idet det hver dag er muligt at bygge Fremtidens by i LEGO-klodser.

Det sker hver dag klokken 10 og 11.

Oplevelsespladsen foran Climate Planet er åbent dagligt fra klokken 10-20. Der er forestillinger i globen én gang i timen fra klokken 11-21.

 

Mai Lykke
Mai Helene Lykke, redaktør på Kids Aarhus. Mor til en pige på fem år. Tidligere nyhedsjournalist, redaktør og kulturskribent på flere dagblade og magasiner. Skriver helst om børn, forældreskab og kultur - og alt det, der ligger derimellem. Holder meget af Aarhus og elsker at dele den med min familie.