Cykelhjelmstjek: Sådan spænder du hjelmen korrekt fast

Cykelhjelmstjek: Sådan spænder du hjelmen korrekt fast

af -
Foto: Rådet for Sikker Trafik

En cykelhjelm mindsker risikoen for hovedskader ved en cykelulykke – men kun når den sidder rigtigt.

Med disse råd, som er udviklet af Børneulykkesfonden, får du hjelmen til at sidde rigtigt – og beskytte som den skal.

  • Hjelmen skal sidde næsten vandret på hovedet. Der skal være omkring to cm fra øjenbrynet til hjelmens forkant.
  • Cykelhjelmen sidder rigtigt, når den dækker pande, baghoved og tindinger. Den skal sidde så stramt, at du kun kan få to fingre ind mellem remmen og hagen.
  • Remmene skal indkredse ørene og slutte til ved hagen.
  • Justér remmen en gang om ugen, så hjelmen altid sidder godt fast på hovedet, dog uden at det er ubehageligt.
  • Drej justeringshjulet bag på hjelmen, så hjelmen sidder til uden at stramme.
  • Skift hjelmen ud, hvis den har fået et kraftigt slag. Din cykelhjelm kan være flækket, uden at du kan se det, og selv den mindste flække betyder, at hjelmen ikke er sikker mere.

Kilde: Børneulykkesfonden

Mai Lykke
Mai Helene Lykke, redaktør på Kids Aarhus. Mor til en pige på fem år. Tidligere nyhedsjournalist, redaktør og kulturskribent på flere dagblade og magasiner. Skriver helst om børn, forældreskab og kultur - og alt det, der ligger derimellem. Holder meget af Aarhus og elsker at dele den med min familie.