Cykelglade børn åbner supercykelsti mellem Lisbjerg og Skejby

Cykelglade børn åbner supercykelsti mellem Lisbjerg og Skejby

af -
Supercykelstien mellem Tilist og Skejby. Foto. Aarhus Kommune

Der blev trampet ivrigt i pedalerne mandag eftermiddag, da børn fra SFO og Klub på Lisbjerg skole sammen med rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek, indviede den nye supercykelstil mellem Lisbjerg og Skejby.

Den cirka fire km lange nye cykelsti forbinder et af Aarhus Kommunes store udviklingsområder med et af kommunens største erhvervsområder, og understøtter mulighederne for, at man kan kombinere cykel, bil og Letbane, som det passer den enkelte bedst.

Vind i håret
“Den nye stiforbindelse giver rigtig gode muligheder for, at eksempelvis pendlere fra Djursland gratis kan stille bilen på Parkér og rejs-anlægget ved Klokhøjen og vælge at cykle det sidste stykke til studie eller job”.

“På den måde kan man få vind i håret, nyde den skønne natur og klare den daglige motion, mens man cykler forbi myldretidens trængsel og udfordringerne med at finde parkering i Skejby eller Aarhus Midtby”, siger Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø.

  • Den nye cykelsti er anlagt sammen med Letbanen, og følger Letbanens forløb mellem Lisbjerg og Skejby.
  • Det betyder blandt andet, at man som cyklist kan undgå de store højdeforskelle på den bakkede strækning.
  • Man kan køre på en relativ jævn rute og samtidig nyde udsigten over det fredede naturområde ved Egådalen, når man kører over de nyanlagte broer.
Mai Lykke
Mai Helene Lykke, redaktør på Kids Aarhus. Mor til en pige på fem år. Tidligere nyhedsjournalist, redaktør og kulturskribent på flere dagblade og magasiner. Skriver helst om børn, forældreskab og kultur - og alt det, der ligger derimellem. Holder meget af Aarhus og elsker at dele den med min familie.