Bünyamin Simsek, rådmand og borgmesterkandidat for Venstre

Bünyamin Simsek, rådmand og borgmesterkandidat for Venstre

af -
Foto: Bünyamin Simsek

På Kids Aarhus dækker vi kommunalvalget set med børne- og familiebriller.

Vi har spurgt jer læsere, hvad I mener er de vigtigste fokusområdet for aarhusianske børnefamilier.

Efterfølgende har vi sendt spørgsmålene til de opstillede partier, og vi bringer her de næste par uger frem til kommunalvalget politikernes svar.

Bünyamin Simsek, borgmesterkandidat for Venstre
Dagens kandidat er nuværende rådmand for Børn og Unge, og borgmesterkandidat for Venstre ved det forestående kommunalvalg, Bünyamin Simsek.

“Det handler om at omprioritere midler, således at der kan prioriteres velfærd – og ikke lease biler som koster 12 gange mere end almindelige biler, fordi de kører på brint”.

“Det er der brugt fire millioner kroner på. Dette er et godt eksempel på, hvordan man prioriterer langt ud over kernevelfærden, og jeg vil anderledes”, siger Bünyamin Simsek.

Normering. Hvad er din holdning til normeringen i daginstitutionerne i Aarhus? Og mener, du, der skal indføres minimumsnormeringer? Er det noget, du ser blive indført i den kommende valgperiode?

Jeg er optaget af at vores dagtilbudsbestyrelser planlægger og prioriterer midlerne selv.

Der er forskellige behov i vores områder, det er nemt at sige til alle dagtilbud at alle skal gøre som dem der får mest ud af midlerne – det ønsker jeg ikke at diktere, lokalt ved man bedst hvordan midlerne bedst gør gavn.

Derfor har jeg også afsat 28 millioner kroner til 70 nye pædagoger.

Altså handler det om at tildele og prioritere flere midler, end at sætte stive grænser op.

Hjemmepasning. Støtter du op om, at pengene følger barnet, og kommunen giver et tilskud til hjemmepasning for forældre, der hellere vil passe barnet hjemme, eller ikke kan finde pasning i kommunalt regi? Skal der f.eks. eksperimenteres med nye former for pasning, hvor forældres arbejdsliv bliver en del af børnenes hverdag?

Hjemmepasningsmulighed er en udmærket ordning i en verden, hvor der ikke er særlige hensyn at tage.

Jeg mener ikke, at vi skal betale tilbyde forældre penge for at passe eget barn i eget hjem.

En anden alvorlig bekymring er, at der vil være mange familier med anden etnisk baggrund, der ville vælge tilbuddet, det vil ikke forbedre kvindernes adgang til arbejdsmarkedet, børns sprogindlæring og opløsning af parallelsamfund.

Kvinder og børn med anden etnisk baggrund vil få mindre kontakt med det øvrige samfund – det ønsker jeg ikke at understøtte.

Skole. Hvordan ser din aarhusianske drømmeskole ud? Hvad optager eleverne og lærerne på den skole, og hvordan fungerer dagligdagen? Hvordan vil du gøre skolernes rammer være bedre?

I forhold til fysiske rammer er Frederiksbjerg Skole godt eksempel – en skole, jeg foreslog som vision i 2007.

Her er moderne fysiske rammer, som er indrettet efter moderne pædagogiske krav.

Lærerne og eleverne har fokus på det, de har fokus på nu – nemlig at alle børn skal blive så dygtige, som de kan, og få de bedst mulige forudsætninger for et godt ungdoms- og voksenliv.

Jeg vil afsætte mere end 150 millioner kroner om året til at skabe en modernisering af de fysiske rammer, således at vi som minimum gør vores skoler fra at være utidssvarende til at være tidssvarende.

Breddeidræt. Aarhus ligger ifølge rapporten Idrætsfaciliteter i Danmark 2017 syvende sidst ud af landets 98 kommuner, når vi kigger på facilitetsdækning per indbyggertal. Hvad mener du om det? Og går du på valg på at styrke idræts faciliteterne for børn og unge i Aarhus?

Jeg har sikret, at der er afsat midler til yderlige tre nye kunststofgræsbaner i Aarhus. Midlerne er fundet ved et forslag fra Venstre om, at nedlægge et kommunalt beskæftigelsesprojekt.

Mit mål er, at Aarhus skal have en bane for hver 14.000 indbyggere. Det betyder, at der skal etableres 13 flere kunststofbaner.

I dag har Aarhus en bane for hver 34.000 borger, og i København er der en for hver 17.000.

Der skal opføres flere nye idrætshaller, og de eksisterende skal opdateres og renoveres.

Der skal indføres en økonomimodel, der medfører at andel af borgere i et område udløser nye faciliteter, således at vi ikke bare bliver flere og flere i Aarhus, som skal bruge de samme baner og rammer.

Kultur. Hvordan sikrer vi bedst, at alle Aarhus børn og unge får kultur? Og skal vi det?

Det gør vi ved, at skolerne og vores institutioner ikke mangler økonomi til, at de kan køre børn og unge ud af rammerne og besøge/opleve kulturen i Aarhus.

Derfor har vi sikret, at der er afsat centrale midler, der tildeles områderne, der understøtter transport, og de midler der ligger decentralt.

Museer, kulturinstitutioner mm. skal også bevæge sig ind på skolerne og dagtilbud, således det ikke kun skal være besøge ude, men også at man får besøg.

Bonusspørgsmålet. Hvad mangler vi på børnefronten i Aarhus (hvis du havde helt frie hænder)?

Vi mangler en tilbagevendende børnefestival, moderne fysiske rammer, flere midler til den styrkede forebyggende indsats og endnu tættere samarbejde med forældrene.

 

Mai Lykke
Mai Helene Lykke, redaktør på Kids Aarhus. Mor til en pige på fem år. Tidligere nyhedsjournalist, redaktør og kulturskribent på flere dagblade og magasiner. Skriver helst om børn, forældreskab og kultur - og alt det, der ligger derimellem. Holder meget af Aarhus og elsker at dele den med min familie.