80.000 børn og unge bager i denne uge til fordel for BørneTelefonen

80.000 børn og unge bager i denne uge til fordel for BørneTelefonen

Foto: Pixabay

I dag fyldes skoler og institutioner hele landet med velduftende bagværk, når knap 80.000 børn og unge kaster sig ud i diverse bageprojekter til fordel for BørneTelefonen.

Der vil blive pisket, bagt og dekoreret efter alle bagekunstens regler, når Bag for en Sag endnu en gang løber af stablen.

Salget af bagværk hjælper til, at endnu flere børn og unge i Danmark kan få rådgivning på BørneTelefonen hos Børns Vilkår.

Støtter børnetelefonen
“Vi er rigtig glade for, at så mange børn i hele landet bakker op om Bag for en Sag. Sidste år havde BørneTelefonens frivillige rådgivere mere end 50.000 samtaler med børn, der havde brug for en voksen at tale med. Desværre havde vi mere end dobbelt så mange henvendelser, hvor børnene ikke kom igennem. Pengene fra Bag for en Sag går til, at flere børn kan få hjælp på BørneTelefonen”, siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

I 2017 blev der samlet 2.165.512 kroner ind via Bag for en sag. Børnetelefonen og Bag for en sag kan støttes via Mobilepay på telefon 41331.

Mai Lykke
Mai Helene Lykke, redaktør på Kids Aarhus. Mor til en pige på fem år. Tidligere nyhedsjournalist, redaktør og kulturskribent på flere dagblade og magasiner. Skriver helst om børn, forældreskab og kultur - og alt det, der ligger derimellem. Holder meget af Aarhus og elsker at dele den med min familie.