Affaldsindsamling for hele familien i Riis Skov

Affaldsindsamling for hele familien i Riis Skov

af -
Foto: Pixabay

Børnenes Aarhus og Den Kreative Afdeling arrangerer søndag den 7. oktober affaldsindsamling for hele familien i Riis Skov.

Det foregår fra klokken 10-12.30.

“Vi vil gerne sætte fokus på affald i naturen, og det gør vi med affaldsindsamlingen den 7. oktober. Samtidig, så håber vi, at de familier, der er med på dagen, kan blive inspireret til i fremtiden at hive en pose med på deres næste tur i naturen og selv lave deres egen lille affaldsindsamling”, siger Camilla Frederiksen fra Børnenes Aarhus.

Arrangørerne har til lejligheden sørget for friskbagt brød og god kaffe.

“Det skal være en hyggelig søndag formiddag, så vi sørger for friskbagt brød til de første 30 affaldsindsamlere. Vi skal selvfølgelig have noget at varme os på, derfor er der god kaffe fra MokkaHouse, the og varm kakao til alle”, siger Camilla Frederiksen.

Skrald bliver til krea
Det indsamlede affald bliver sorteret, og kan med inspiration af den frie fantasi og Kirsten fra Den Kreative Afdeling, forvandles til kunstværker.

De færdige kunstværker vil derefter blive udstillet på Risskov Bibliotek i ugerne 41+42. Efter affaldsindsamlingen, vil alt affaldet blive sorteret og kørt på lossepladsen.

Mødested et er på hjørnet af Grenåvej og Marienlundsvej. Medbring gerne selv en pose til affald, handsker og eventuelt en hapser.

Mai Lykke
Mai Helene Lykke, redaktør på Kids Aarhus. Mor til en pige på fem år. Tidligere nyhedsjournalist, redaktør og kulturskribent på flere dagblade og magasiner. Skriver helst om børn, forældreskab og kultur - og alt det, der ligger derimellem. Holder meget af Aarhus og elsker at dele den med min familie.