Aarhus Jazz Festival: DOKK1 og Bispetorv jazzer med børnene hele ugen

Aarhus Jazz Festival: DOKK1 og Bispetorv jazzer med børnene hele ugen

Børnejazz på DOKK1 Foto: Aarhus Jazz Festival

De næste 8 dage står i jazzens tegn i Aarhus i forbindelse med Aarhus Jazz Festival, der i år fejrer 30 års jubilæum.

Og jazzen er bestemt ikke kun for voksne!

Den er i høj grad for børn, og for børnene er der gratis jazz hele weekenden på DOKK1.

Der er mulighed for at se og opleve koncerter, men også for at trutte i en trompet, puste i en saxofon.

LÆS OGSÅ: Din børnevenlige guide til Aarhus Jazz Festival

Børnejazz på DOKK1 foregår lørdag den 14. og søndag den 15. juli på DOKK1 fra klokken 10 til cirka 15.30 i Lille Sal, Æsken og Børne-Lab.

Det fulde program kan ses på Aarhus Jazz Festivals hjemmeside jazzfest.dk.

Kalles World Tour Foto: Aarhus Jazz Festival

Børnejazz på Bispetorv
Det er ikke kun på DOKK1, der er børnejazz under festivalen. Også i Bispejazz-teltet på Bispetorv er der traditionen tro koncerter for børn under hele jazzfestivalen.

Her kan du og ungerne fra mandag 16. juli til fredag 20. juli – alle dage klokken 10.30, opleve musikalske eventyr med SKRALLEBANG, afrikanske sange og rytmer med Africaba og  swingende fortolkninger af de gamle børnesange med Sange fra Sangskattekisten.

Læg også vejen forbi Bispejazz-teltet søndag 15. juli klokken 12, hvor Kalles World Tour slår løs på alt og får musik ud af det.

Koncerterne og arrangementerne på DOKK1 og Bispetorv er gratis, men et par af arrangementerne på DOKK1 kræver tilmelding forud via dette link eller på jazzfest.dk.

Mai Lykke
Mai Helene Lykke, redaktør på Kids Aarhus. Mor til en pige på fem år. Tidligere nyhedsjournalist, redaktør og kulturskribent på flere dagblade og magasiner. Skriver helst om børn, forældreskab og kultur - og alt det, der ligger derimellem. Holder meget af Aarhus og elsker at dele den med min familie.