Afstemning: Her er Aarhus bedste legeplads

Afstemning: Her er Aarhus bedste legeplads

Foto: Børnenes Jord

Aarhus Bedste legeplads er er sted med træer, dyr og blomster.

Det er et sted med sjæl, et åndehul i centrum.

Og hvis du ikke allerede havde gættet det, så er det legepladsen Børnenes Jord i Øgadekvarteret, der gik rent ind som vinder i vores afstemning om Aarhus bedste legeplads.

Her kommer resultatet af afstemningen, hvor Børnenes Jord altså vinder over Mindeparken, Kloden, Endless Connection, Skanseparken og legepladsen bag Frederiksbjerg Skole.

  1. Børnenes Jord
  2. Mindeparken
  3. Kloden ved DOKK1
  4. Endless Connection

Og endelig Skanseparken og legepladsen Skolemarken ved Skt. Anna Gade/Frederiksbjerg Skole på en delt 5. plads.

Og der er slet ingen tvivl om, at rigtig mange mennesker, der holder af Børnenes Jord.

Flotte ord med på vejen
Det ses ikke mindst i de beskrivelser og kommentater, Børnenes Jord har fået med på vejen i afstemningen – se bare et par af dem her:

“Fordi der er natur, træer, græs, jord og blomster. Og især fordi der er dyr”.

”Der er hyggeligt med mange frugt træer, bænke/bord-plads både i sol og skygge. Der er dyr, jord og masser af plads”.

”Har været der med mine 3 børn igennem 14 år, og elsker at se den måde, de udfolder sig på. Hele familien er fan!”

”Den har charme, selvtillid og lækkert miljø.. Og dem der kommer på legepladsen er med til at passe på den.”

Et åndehul
”Det er et åndehul i centrum med opdelt leg for de helt små, de lidt større og de største! Regner det, kan man trække indenfor til gode lokaler og opbakningen i området til pladsen er fantastisk. Der er altid rent og pænt.”

”Fordi det er et sted med sjæl, gemmesteder, fællesskab, plads til alle fra ung til gammel, hvor man kan klatre i træer, grave en flod, bygge en dæmning, flytte nogle brædder, hoppe i en mudderpøl… og jeg kunne blive ved. Det er et sted hvor fantasien kan få frit løb ❤”

” Der kommer alle øgadernes børn, og der bliver holdt et hav af arrangementer året rundt, som er med til at knytte beboerne, både børn og voksne, omkring legepladsen sammen. Der kan laves spontane grillarrangementer mm. til stor fornøjelse for store og små.”

Tak for deltagelsen og alle de fine kommentarer!

Mai Lykke
Mai Helene Lykke, redaktør på Kids Aarhus. Mor til en pige på fem år. Tidligere nyhedsjournalist, redaktør og kulturskribent på flere dagblade og magasiner. Skriver helst om børn, forældreskab og kultur - og alt det, der ligger derimellem. Holder meget af Aarhus og elsker at dele den med min familie.