3 smukke luciaoptog i Aarhus

3 smukke luciaoptog i Aarhus

af -
Foto: Mai Lykke / Kids Aarhus

Luciaoptog på ARoS
“Danmarks smukkeste luciaoptog”, kalder kunstmuseet ARoS optoget, og det er der bestemt noget om. Her kan I opleve 40 børn, der bærer lyset frem på ARoS og op i Your rainbow panorama. Bemærk, at der kommer rigtig mange mennesker til dette arrangement, så kom i god tid.

Optoget starter klokken 16.30, og der skal betales almindelig entré for at opleve optoget (man kan dog også se det udefra, når børnene kommer op i Your Rainbow Panorama).

Gentænkt luciaoptog på Strøget
“Danmarks største luciaoptog”, kalder arrangørerne bag dette luciaoptog arrangementet, som er født ud af de mange store events, som Aarhus har lagt grund til de sidste par år. Bag luciaoptoget med mere end 300 deltagere, står Frivillighedskorpset ReThinkers under VisitAarhus. Optoget starter på Bispetorv og slutter ved Aarhus Central Food Market, hvor der er æbleskiver og hygge.

Optoget starter klokken 16.30 med kor- og fællessang på Bispetorv ved Nemos Hjulemarked. Klokken 17-17.30 er der luciaoptog gennem Strøget med afslutning på Aarhus Central Food Market.

Illustration: SNIGNE DESIGN

Flydende luciaoptog i Aarhus Havn
Med 100 lysende kajakker og flere tusinde tilskuere omkring Aarhus Ø og DOKK1 blev sidste års Lucia i kajak en overvældende start for idéfolkene i Aarhus Kano- og Kajakklub. Nu gentages succesen, og hvor hele byen igen er inviteret.

Optoget starter klokken 18. Ruten vil igen i år gå fra “Søsporten”, klubhus for Aarhus Kano- og Kajakklub, ved VinDanmark, forbi Ø-haverne ved Aarhus Ø og tilbage gennem kanalen mod Isflagerne ved Dokk1.

Der er tre stop på ruten, hvor der bliver sunget luciasang:

  • Ø-haverne: Cirka klokken 18.30
  • Isflagerne ved Pakhus13 (ved siden af Dokk1): Cirka klokken 19.15
  • Det Lille Hus på Havnen, Flemming Bamse Jørgensens Plads: Cirka klokken 19.45
Mai Lykke
Mai Helene Lykke, redaktør på Kids Aarhus. Mor til en pige på fem år. Tidligere nyhedsjournalist, redaktør og kulturskribent på flere dagblade og magasiner. Skriver helst om børn, forældreskab og kultur - og alt det, der ligger derimellem. Holder meget af Aarhus og elsker at dele den med min familie.