Vagtskifte på Marselisborg: Se når livgarderne går parade

Vagtskifte på Marselisborg: Se når livgarderne går parade

af -
Vagtskifte på Marselisborg Foto: Visitaarhus

Det er en stor oplevelse for store og små at opleve den ikoniske livgarde, når de går parade ved vagtskiftet på Marselisborg.

Når den kongelige familie opholder sig på Marselisborg Slots, er der vagtskifte hver dag klokken 12. I denne sommerferie kan du og ungerne opleve vagtskifte hver dag fra den 25. juni. til den 20. juli 2018.

Hvis du er i tvivl om, hvornår dronningen er på slottet, så tjek Kongehusets kalender – eller se skiltet ved Rosenporten, hvor der altid står, hvor længe Dronning Margrethe – eller andre medlemmer af kongefamilien er i Aarhus.

LÆS OGSÅ: 10 gratis ting, du kan lave i sommerferien med børn i Aarhus

Slottet bevogtes af garderne
Når den kongelige familie opholder sig på Marselisborg Slot, er slot og park lukket for offentligheden.

Du kan derfor ikke komme længere end til den berømte Rosenport, som markerer indgangen til slottet. Det er den, der bliver bevogtet af Den Kongelige Livgarde.

Men når den kongelige familie ikke er på Marselisborg Slot, er det muligt at tage en tur rundt i parken omkring slottet og nyde de mange smukke skulpturer, blomster og buske.

Garderne marcherer klokken 11.50 fra Gardergården ad Skovridervej via Carl Nielsens Vej til slottets hovedport, hvor der vil være vagtskifte klokken 12.

Mai Lykke
Mai Helene Lykke, redaktør på Kids Aarhus. Mor til en pige på fem år. Tidligere nyhedsjournalist, redaktør og kulturskribent på flere dagblade og magasiner. Skriver helst om børn, forældreskab og kultur - og alt det, der ligger derimellem. Holder meget af Aarhus og elsker at dele den med min familie.