Hop i kondiskoene og hjælp verdens hjemløse børn

Hop i kondiskoene og hjælp verdens hjemløse børn

af -
Arkivfoto: Børneulykkesfonden

Specialklubben Holme Søndergård i Højbjerg inviterer voksne og børn til at løbe to kilometer, og samtidig støtte et rigtig godt formål, indsamlingen til Børn uden Hjem.

Motionsløbet, som er for alle, foregår fredag den 26. januar klokken 15.30.

Det koster 50 kroner at deltage i løbet, og klubbens sponsor Ipaper, donerer 10 kroner pr. omgang til indsamlingen.

Alle pengene går ubeskåret til Danmarks Indsamling 2018, som sætter fokus på verdens over 150 millioner hjemløse børn.

Indsamlingsshowet bliver sendt direkte på DR1 lørdag den 3. februar klokken 20.

Unge planlægger selv
Det er specialklubbens unge, der er med til at planlægge og afholde løbet. Holme Søndergård er en ungdomsklub for 70 unge mellem 13 og 20 år, der lever med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.

At afholde et velgørende motionsløb er et ansvar, som de unge ser mening i, og formår at påtage sig, forklarer klubbens leder, Eva Borg.

Giver god mening
“Klubben Holme Søndergård vil rigtig gerne give et beløb til Danmarks Indsamling og være med til at hjælpe børn og unge, der har meget svære livsvilkår”.

“At hjælpe gennem et motionsløb for lokalområdet er en god måde at sætte de unges kvaliteter i spil på. Det er en spidskompetence for mange af klubbens unge at hjælpe og drage omsorg for andre mennesker, så det giver rigtig god mening for os at hjælpe på den her måde”, siger klubleder Eva Borg.

Alle kan være med

  • Løbet består af rute på to kilometer, som deltagerne kan løbe eller gå en eller to gange, alt efter kondition og lyst, og børn og voksne i alle aldre kan være med.
  • Der vil være et lotteri på startnumre og goodiebags til alle deltagere
  • Klubbens unge vil sørge for, at der er noget at drikke og spise til deltagere og tilskuere. Og er man hverken glad for at løbe eller gå, så kan man også gøre en god gerning ved at købe kage i klubbens kagebod.

Motionsløbet afholdes på Klubbens adresse Nygårdsvej 5 i Højbjerg fredag den 26. januar klokken 15.30.

Det koster 50 kroner pr. person eller 100 kroner pr. familie at deltage.

Du kan tilmelde dig her.

Aarhus Kommune er Europæisk Frivillighovedstad 2018, og indsamlingen er en del af frivillighovedstadsårets aktiviteter.

Mai Lykke
Mai Helene Lykke, redaktør på Kids Aarhus. Mor til en pige på fem år. Tidligere nyhedsjournalist, redaktør og kulturskribent på flere dagblade og magasiner. Skriver helst om børn, forældreskab og kultur - og alt det, der ligger derimellem. Holder meget af Aarhus og elsker at dele den med min familie.