Folkefest for hele familien, når Kronprinsen fejres 21. maj

Folkefest for hele familien, når Kronprinsen fejres 21. maj

af -
Der er lagt op til et brag af en folkefest for både store og små, når H.K.H. Kronprinsen fejres den 21. maj i anledningen af sin 50-års fødselsdag.
For alle de små sjæle, der kan lide fødselsdagssang og flag er velkomne i Rådhusparken fra klokken 10.45, hvor Aarhus byder Kronprinsen velkommen til tonerne af rådhusklokkerne, der spiller “Happy Birthday”.
Det oplyser Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

Koncert i Musikhusparken
Det bliver startskuddet til en spektakulær løbefest, hvor op mod 10.000 aarhusianere løber sammen med Kronprinsen i forbindele med Royal Run. Her vil der være underholdning langs ruten og det hele sluttes af med en festlig fødselsdagskoncert i Musikhusparken.

Hele programmet kan findes på begivenhedsappen AarhusGuiden, men her på Kids Aarhus har vi gjort arbejdet for dig, og udvalgt de mest børnevenlige aktiviteter på dagen.

  • På Frederiks Bro holder Kohberg Celebration Zone til. Her gives der gas med musik, flag og boller.
  • Ved Bruuns Galleri spiller op mod 50 landsgardere op til fuld musik.
  • Imålområdet ved Musikhusparken er der gratis fødselsdagskoncert med blandt andet  Aarhus Jazz Orchestra, Ida Corr, Bogfinkevej samt Kris Herman og Jeanette Bonde, der vil spille et Aarhus Medley af kendte Aarhus-sange.
Unik oplevelse
“Jeg glæder mig over, at vi får et fantastisk Royal Run, som byder på en unik løbeoplevelse og viser byen fra sin bedste side. Der venter Kronprinsen og alle deltagerne en festlig begivenhed, og jeg er stolt over, at vi på byens gader og stræder kan give Kronprinsen en rigtig flot fødselsdagsfejring”, siger borgmester Jacob Bundsgaard.Fejringen af Kronprinsen varer indtil klokken cirka 13.
Se hele programmet i begivenheds-app’en AarhusGuiden.
Mai Lykke
Mai Helene Lykke, redaktør på Kids Aarhus. Mor til en pige på fem år. Tidligere nyhedsjournalist, redaktør og kulturskribent på flere dagblade og magasiner. Skriver helst om børn, forældreskab og kultur - og alt det, der ligger derimellem. Holder meget af Aarhus og elsker at dele den med min familie.