BørnefestiBAL har datoen klar til årets fest i Botanisk Have

BørnefestiBAL har datoen klar til årets fest i Botanisk Have

af -
Foto: BørnefestiBAL

BørnefestiBAL, der i juni sidste år rockede Botanisk Have med den vildeste børnefest, vender tilbage i 2018.

Det bliver lørdag den 26. maj, hvor årets sjoveste fest for juniorer starter klokken 12.

Kastet er endnu ikke helt klart, men indtil videre er de tre finalister fra Voice Junior, Dafne, Merle, Kamille booket til at spille for de små.

Og der er flere på vej.

Sidste år optrådte Emma Pi, Edward, Amanda og JepAnna sammen med navne som Wafande, Anna Spejlæg, Poppelipop og Hipsomhap.

Gigantisk børnefest
“BørnefestiBAL er svingom og spas, det er leg og lyrik, det er motion og musik – det er bare sjov og ballade som børnene elsker det”, siger Kalle B, som er grundlægger og initiativtager til BørnefestiBAL.

Han fortæller, at arrangørerne arbejder intensivt på at lægge de allersidste brikker i musikprogrammet, som han lover kommer til at byde på nogle af de største danske populære artister indenfor børnemusikken.

Gratis aktiviteter
Ud over musik bliver festivalpladsen også fyldt op med masser af gratis aktiviteter – for eksempel med mulighed for at prøve en masse seje instrumenter, få taget billeder, møde kunstnerne, prøve aktivitetsbane, tegne, rutsje på rutsjebane og meget mere.

Det fulde line-up og alle aktivitetere vil løbende blive offentliggjort på BørnefestiBALs Facebookside.

To nye byer i år
BørnefestiBAL foregår i Aarhus, Odense og København, og udvider i år også med Silkeborg og Aabenraa.

Dørene åbner klokken 11.30, og musikken spiller til klokken 16.

Billetter á 75 kroner plus gebyrer kan allerede købes nu.

Mai Lykke

Mai Helene Lykke, redaktør på Kids Aarhus. Mor til en pige på fem år. Tidligere nyhedsjournalist, redaktør og kulturskribent på flere dagblade og magasiner. Skriver helst om børn, forældreskab og kultur – og alt det, der ligger derimellem. Holder meget af Aarhus og elsker at dele den med min familie.