5 gratis oplevelser med familien i vinterferien

5 gratis oplevelser med familien i vinterferien

af -
Foto: Visitaarhus

Gratis gaming-event i Bruuns Galleri
Oplev det vildeste race i midten af Bruuns Galleri, når Thrustmaster stiller op med deres nyeste Sim-Racing udstyr. Her er der mulighed for at konkurrere med venner og familie på de mest kendte race-tracks i verden. Der er også mulighed for at prøve alle de gamle spil fra ATRAI & SEGA i Retro Gaming område ved Baresso og på 1. sal ved Bahne.

Gaming-event i Bruuns Galleri fra lørdag den 10 til lørdag den 17. februar, klokken 11-16.

Få varmen i Væksthusene
Hvem trænger ikke til en gevaldig dosis varme i disse tider? Det gør vi i hvert fald her på Kids Aarhus, og den allerbilligste mulighed for det lige pt. er med et besøg i Væksthusene ved Botanisk Have, hvor der er gratis adgang året rundt. I Væksthusene er botanikken og naturen i centrum. Fortalt så både børn og voksne får en god og spændende oplevelse. Gå på opdagelse i fire forskellige klimazoner med smukke blomster og imponerende planter, eller tag en pause i cafeen, som serverer mad, der er både økologisk, lækker og børnevenlig. Der er også madpakkeområde med mulighed for at nyde medbragt mad.

Væksthusene, Møllevejen 10, 8000 Aarhus C. Åbningstider: mandag-fredag 9-16, lørdag, søndag og helligdage 9-17.

Tag på dragejagt i Storcenter Nord
Alle børn har i vinterferien mulighed for at tage på dragejagt og hjælpe med at finde de forsvundne lykkesten, som befinder sig i en skattekiste et sted i Storcenter Nord. Med dragejagten følger en halskæde, en lykkeamulet og et kodekort. Udover dragejagten får alle børn også et lille aktivitetshæfte med historier om dragerne og sjove opgaver, så I selv kan gå på opdagelse blandt dragerne.

Dragejagt i Storcenter Nord, hver dag fra den 10. til 18. februar klokken 10-16

LÆS OGSÅ: 5 børnevenlige stop på Letbanen

Sig farvel til sabelkatten, og se en hval blive dissekeret
I vinterferien er det sidste chance for at stå ansigt til ansigt med sabelkatten, hulebjørnen og alle de andre fortidsdyr fra “Jagten på istiden”, som lukker 25. februar. I vinterferien kan I også teste jeres evner på jagtmarken, sætte dyrespor, lave foderkugler, tage på skattejagt og møde museets levende dyr. Traditionen tro vil man også dagligt kunne opleve dissektioner af vilde dyr. Alle aktiviteter er gratis, når entréen til museet er betalt.

Vinterferieaktiviteterne på Naturhistorisk Museum foregår fra lørdag den 10. februar til søndag den 18. februar klokken 10-17. Børn og unge under 18 år har gratis adgang.

Foto: Pixabay

Bamsehospital i Bruuns Galleri
Bamselæger og sygeplejersker står klar til at kigge på børnenes medbragte bamser, som måske har brækket benet, ondt i øret eller andet, så de kan blive raske igen. Det er det eneste bamsehospital i Danmark, og her kan børnene også opleve hospitalsklovene som laver sjov. Alle børn og deres bamser er varmt velkomne.

Bamsehospital i Bruuns Galleri (i stueetagen ved Baresso), søndag den 18. februar klokken 10-16.

Mai Lykke
Mai Helene Lykke, redaktør på Kids Aarhus. Mor til en pige på fem år. Tidligere nyhedsjournalist, redaktør og kulturskribent på flere dagblade og magasiner. Skriver helst om børn, forældreskab og kultur - og alt det, der ligger derimellem. Holder meget af Aarhus og elsker at dele den med min familie.